I sidste blogindlæg gav jeg dig en simpel øvelse, der kan give din selvtillid og gennemslagskraft et kæmpe løft. Hvis du ikke allerede har læst opslaget, kan du læse den lige her.

I denne uge kræser jeg lidt yderligere om dig og giver dig to ekstra bogstaver til P-I-R-øvelsen.

De ekstra bogstaver jeg vil give dig er K og L.

Kan det virkelig betale sig at bruge 3-5 minutter for at læse denne mail igennem for to bogstaver?

Ja, det kan det!

For hør her: Når du udvider P-I-R-øvelsen med bogstaverne K og L, bliver den i stedet til P-I-R-K-L-øvelsen. Og med denne udvidelse bliver det ikke alene tydeligt, hvilke resultater du har skabt, men også HVAD du er god til og HVORFOR.

Og så skal jeg da lige love for, at din selvtillid får endnu et ordentligt nøk opad.

Det samme gælder din gennemslagskraft.

For at forklare dig øvelsen skal vi skrue tiden nogle år tilbage og et lille smut forbi en dansk fodboldklub fra Superligaen.

Yes, vi skal besøge en flok sveddryppende mænd, der er rigtig gode til at spille fodbold.

Eller nærmere bestemt skal vi fokusere ind på målmandstræneren i denne fodboldklub.

Lad os kalde ham… – Mads

Jeg mødte Mads i arbejdsmæssig sammenhæng og en ganske almindelig eftermiddag, kom vi til at tale om, hvad der skal til for, at mennesker får succes i deres arbejdsliv.

Og fordi Mads er målmandstræner, faldt snakken ganske naturligt på, hvad der skal til, for at en målmand er i stand til at sikre, at modstanderens bold ikke går i nettet.

Mads forklarede først om vigtigheden af den fysiske træning, hvilket jo gav god mening.

Men så sagde Mads noget, der dengang overraskede mig meget:

”Ved du, at en målmands chance for at redde bolden mest af alt afhænger af, hvad der foregår inde i hovedet på ham før, under og efter en kamp?”.

Jeg kiggede skeptisk på ham.

Mads lænede sig fremad og fortsatte:

”Faktisk er det sådan, at 80% af hans succes som målmand afhænger af, om det mentale er på plads. Kun 20% afhænger af det fysiske”.

Noget overrasket svarede jeg:

”Med al respekt, Mads, er du sikker på det? Det vigtigste for en målmand må da være kombinationen af en god fysik, styrke, hurtighed og en formidabel kondition…”.

Længere kom jeg ikke, før Mads kiggede endnu mere direkte på mig og uden tøven svarede:

”Ja, jeg er 100% sikker! Det fysiske er vigtigt, men hvis det mentale ikke er på plads, vil målmanden ikke være i stand til at afværge bolden angreb efter angreb, og så vinder modstanderen med stor sandsynlighed. Derfor bruger vi mindst lige så meget tid på træning af det mentale som den fysiske træning”.

Og så stod jeg der lidt paf og med åben mund og polypper.

Tænk engang, at noget – der er så fysisk, som at spille fodbold – har så meget med det mentale at gøre!

Og nu er jeg klar til at introducere dig for bogstaverne K og L i P-I-R-K-L-øvelsen.

K står for…..
……………………….
…………………………….
……………………………….. – kompetencer!

Med kompetencer mener jeg sådan lidt forenklet: Din kunnen.

Og i P-I-R-K-L-øvelsen bliver det, det som gjorde dig i stand til at skabe det pågældende resultat.

Q: Hvilke kompetencer brugte du til at opnå det resultat, som du er hamrende stolt af?

 

Og her er det essentielt, at du identificerer både de personlige og faglige kompetencer, der gjorde dig i stand til at lykkes.

 

Når du kan sætte ord på, HVAD der gør dig i stand til at udføre dit arbejde godt og skabe resultater, stiger din selvtillid.

Når din selvtillid stiger, stiger din gennemslagskraft over alt i din jobsøgningsproces.

I dine ansøgninger, til jobsamtalerne, til kaffemøderne…

You name it.

Men der er faktisk et andet – og ofte overset element – der er mindst lige så vigtigt for at styrke selvtilliden.

Det er her bogstavet L kommer på banen.

L står for læring.

Lad mig forklare hvad jeg mener med et eksempel.

Måske kender du det her med at et projekt, du stod for, ikke gik fuldstændigt problemfrit og efter planen?

Hvis du har tendens til at være perfektionistisk, kan det gøre et stort indhug i din faglige selvtillid, hvis et projekt (eller nogle arbejdsopgaver) har drillet undervejs.

Og selvom projektet eller arbejdsopgaverne som helhed gik godt, er det nemt at komme til at tvivle på, om man nu er så dygtig, som man gik og troede.

Ved at fokusere på hvad du lærte af, at tingene ikke gik helt så nemt og godt, som du ønskede, kan du tage et mere afbalanceret og nuanceret kig på dine præstationer.

Og tage det mindre personligt og undlade at føle skyld, hvis tingene ikke gik helt perfekt.

Det kan få dig til at acceptere dig selv mere, og med det stiger din faglige selvtillid.

Det samme gør din gennemslagskraft.

Så når du laver P-I-R-K-L-øvelsen, så prøv engang at svare på:

Q: Hvad lærte du af, at tingene ikke gik helt så gnidningsfrit, som du kunne have ønsket?

Ved at fokusere på læringen, åbner du op for muligheden for, at du ikke altid behøver at gøre alting perfekt for at føle dig god nok.

Projektet kan have været udfordrende UDEN at det behøver at betyde, at du ikke er en kompetent medarbejder.

Spørgsmålet hjælper dig med at begynde at antage et lærende mindset, og netop det lærende mindset er afgørende for din succes med dit arbejdsliv (og din jobsøgning).

Og det blandet andet noget af det, jeg lærer de klienter, jeg coacher dem på et af mine 1:1-coachingforløb.

Men hvorfor er det egentligt så vigtigt at medtage K og L i P-I-R-K-L-øvelsen (og ja, det der kommer nu er ultra vigtigt for dig!).

Lad os ganske kort vende tilbage til vores målmandsven.

Situationen, du som jobsøgende står i, minder på mange måder om den situation som en målmand står i.

Der skal gang på gang præstereres under et enormt pres – lige meget hvordan det er gået til de foregående træninger og kampe.

Eller som i dit tilfælde: De foregående ansøgninger og samtaler.

Som målmand gælder det om at afværge bolden, mens det som jobsøgende handler om at få få solgt sig selv godt – både i ansøgningerne og til samtalerne.

Hvis man har oplevet nederlag i jobsøgningsprocessen, er det nemt at blive usikker på sig selv og blive sur og frustreret over situationen.

Og så er der ofte ikke lang vej til at havne i en negativ nedadgående spiral og et sort hul, hvor man mister troen på sig selv.

Men det siger sig selv, at det ikke er noget godt sted at søge job fra (eller for den sags skyld forhindre modstanderen i at score)!

(Og ja, det påvirker med garanti dine jobsøgningsresultater).

For ligesom målmanden er nødt til at være overbevist om at han er dygtig nok til at afværge bolden, er du nødt til at tro på, at du ikke alene er dygtig – men at du ER det oplagte valg til jobbet.

Ellers vil du ikke være i stand til at kommunikere til virksomheden, hvorfor de skal vælge dig til stillingen.

Og det er ikke nok, at bare tro sådan lidt på det.

Du skal virkelig mærke og tro helt ind i sjælen på, at du er dygtig og den bedste mulige kandidat til jobbet.

Ellers er det virkelig svært for dig at sælge dig selv godt.

Selv den mindste tvivl på dig selv, kan forhindre dig i at lykkes.

Når du arbejder med P-I-R-øvelsen, forstærkes din faglige selvtillid.

Og når du tilføjer K og L, kommer du til at tro endnu mere på dig selv.

 

For hver gang du arbejder med din selvtillid, styrker du dit indre billede af dig som en dygtig og værdifuld medarbejder.

Og den følelse er guld værd for dig, fordi den ikke alene giver faglig selvtillid men også fagligt selvværd.

 

Det er én del af den vigtige mentale træning, som er nødvendig for, at du kan gøre det godt i din jobsøgning.

Så ligesom målmanden er nødt til at have det mentale på plads for at lykkes, så gælder det samme dig.

Nu er det din tur, så sæt dig godt tilrette i din favoritlænestol og prøv at reflektere over følgende spørgsmål:

P: Problem – Q: Hvad var problemet eller udfordringen, du oplevede på jobbet?

I: Indsats – Q: Hvad gjorde du helt konkret for at løse udfordringen?

R: Resultat – Q: Hvad var resultatet?

K: Kompetencer – Q: Hvilke kompetencer brugte du til at opnå det resultat?

L: Læring – Q: Hvad lærte du af, at tingene ikke gik helt så gnidningsfrit, som du kunne have ønsket?

God fornøjelse med P-I-R-K-L-øvelsen!

Kh

Benedicte

PS: Hvis du har overvejet at få min personlige hjælp til at lande et fantastisk job, så kan jeg glæde dig med, at jeg om et par dage åbner op for sommersalget af et helt særligt 1:1-coachingforløb!

Hvis du vil vide mere, kan du skrive dig op på min nyhedsbrevsliste, og her vil du samtidig modtage e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og få fat i e-bogen ved at klikke lige her.
​​​​​​​

PPS: Hvis du kender nogen, der kan få gavn af dette opslag, er du velkommen til at linke til det.

 

Hvis du konsekvent svarer nej til alle tre spørgsmål når du læser stillingsopslagene, er det højst sandsynligt din selvtillid og dit selvværd, der spænder ben for dig og saboterer din jobsøgningsindsats.

Og hvis det er tilfældet, er det ALTAFGØRENDE, at du LIGE NU sætter ind og sørger for at styrke netop disse!

Ellers vil det blive ved med at forhindre dig i at få et job.

Og så står du måske også uden et arbejde om seks måneder.

Eller måske ligefrem om ét år (eller mere)!

(Og jeg taler altså ikke fra et arrogant og ophøjet sted, for det var præcist, hvad der skete for mig dengang, jeg var ledig. Og som jeg også har set ske for mine klienter).

---

3. Flowskriv din ansøgning

Og skulle der dukke en negativ indre stemme op, der siger, at det du laver ikke er godt, så sig bare: “Tak for dit input, og lige nu giver jeg bare mig selv lov til at skrive, hvad jeg tænker”.

Efter den halve time er gået, kan du eventuelt tage et kig på dine tidligere ansøgninger og se om, der er nogle gode formuleringer, du kan genbruge.

Men husk, at du stadig skal svare på det, som virksomheden efterspørger.

 

4. Gennemgå det du har skrevet for brugbar tekst

Sæt dig nu ned og kig på det, du har skrevet: Hvad kan bruges og hvad kan ikke bruges? Gem det, der kan bruges og arbejd videre med det.

Resten kan du eventuelt gemme i bunden af dit dokument under titlen “Fraklip”, hvis du tænker, at noget af det måske alligevel kan bruges senere.

 

5. Genskriv, genskriv, genskriv…

Nu er det tid til at skrive din ansøgning igennem. Og ikke bare én gang, men flere gange.

Hvis du sidder fast, så spørg dig selv:

Q: “Hvad er det, jeg synes er vigtigt at fortælle ansættelsesudvalget og hvorfor?”

Eller…

Q: “Hvad er det jeg forsøger at fortælle her?”

Og skriv så det så godt du kan. Det behøver ikke at være perfekt formuleret. Det vigtigste er, at du får noget ned på papiret. Du kan altid gøre det skarpere senere.

 

6. Arbejd i intervaller og hold pauser undervejs

Arbejd i f.eks. 45 minutters intervaller, og hold et par minutters pause mellem hvert interval.

Eller hvad der nu fungerer for dig.

På den måde sikrer du, at du er frisk i hovedet under hele skriveprocessen.

 

7. Læg din ansøgning væk en dag eller to – hvis muligt

Læg gerne din ansøgning væk en dag eller to (eller i det mindste nogle timer) og lav noget helt andet.

Det smarte ved den strategi er, at din ansøgning nu vil ligge og arbejde videre i baghovedet, og fordi du ikke kræver en løsning med det samme, vil du nu kunne komme på fantastiske formuleringer og beskrive det, du ikke kunne før.

Du vil med andre ord kunne se på din ansøgning med friske øjne og derfor forbedre den markant.

 

8. Bed om feedback – også inden ansøgningen er færdig

Be’ eventuelt om feedback fra én i dit netværk.

Og her tænker jeg ikke på din mor eller søster (med mindre de ved noget om det at skrive ansøgninger).

Nej, jeg tænker på én, der kender noget til det med at skrive gode ansøgninger. Måske har du en rekrutteringskonsulent i dit netværk eller en anden, der ved noget om det.

Du behøver ikke følge alle råd. Tag hvad du kan bruge af de input, du får, og lad resten være.

​​​​

9. Færdiggør ansøgningen og send den afsted

Gør din ansøgning færdig, og vær tilfreds med det, der kom ud af det. Du har gjort dit bedste og det er nok for nu.

Ansøgningen skal selvfølgelig være rigtig god, men den behøver ikke være perfekt for at kunne åbne døren til en samtale.

(Det er i øvrigt ikke muligt at lave en fuldstændig perfekt ansøgning. Det er en utopisk standard, der er umulig at leve op til.)

En god-nok ansøgning er guld værd! Og i hvert fald bedre end ansøgningen, der aldrig blev skrevet og sendt, fordi den skulle være helt perfekt.

 

Ros dig selv for at tage action og hold fri med god samvittighed!

 

Pøj pøj med skriveriet!

---

Hvis vil have flere successtrategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her.

---

Kh

Benedicte

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

 

 

Jeg bringer hermed en ADVARSEL!

Hvis du vil lykkes med din jobsøgning, skal du IKKE gøre, som jeg gjorde dengang, jeg var ledig!

Hvad jeg i stedet vil anbefale dig at gøre, kommer jeg til om lidt, men først får du en lille anekdote fra mit liv, der viser, hvad du i hvert fald ikke skal gøre.

Det er sårbart at fortælle og ikke just noget, jeg er stolt af at indrømme. Men jeg håber, at min ærlighed kan forhindre dig i at begå den samme fejl.

Så her kommer min lille historie med de store konsekvenser…

Dengang jeg blev ledig, gik jeg straks i gang med at søge job. Jeg arbejdede målrettet og ihærdigt mod mit mål om at få et godt arbejde og forsøgte hele tiden at forbedre den måde, som jeg greb min jobsøgning an på.

Jeg tog imod alle de tips og strategier jeg fik fra Jobcentret, A-kassen og mit netværk og implementerede dem flittigt.

Nævn en jobsøgningsstrategi, og jeg havde implementeret den.

Jeg fik da også lavet et godt CV, skrevet nogle gode ansøgninger og fik taget en hel del uformelle kaffemøder osv. osv.

Men da det så alligevel ikke lykkedes for mig at få et job, blev jeg vred, skuffet og mega frustreret.

Jeg bebrejdede finanskrisen, dagpengesystemet og jobmarkedet (og nogle gange også de arbejdsgivere, der havde givet mig et afslag) for, at jeg stod uden job.

Det var ikke noget, jeg nødvendigvis talte højt om – andet end måske til min familie og nogle få nære venner – men i mit stille sind, var jeg virkelig frustreret.

Og jeg havde svært ved at give slip på tankerne om alle de ydre omstændigheder, der stod i vejen for, at jeg kunne lande et godt job.

Jeg begyndte at føle mig fastlåst og ude af stand til at ændre min situation.

Da jeg er født med et indædt fighterinstinkt, kæmpede jeg alligevel bravt videre.

Min løsning var at intensivere min jobsøgning og søge endnu flere jobs.

Men lige meget hjalp det.

Jeg kom til nogle samtaler, men der gik længere og længere tid imellem dem.

Og jeg var aldrig den, der i sidste ende fik jobbet.

Til sidst følte jeg mig helt magtesløs.

Jeg følte, at jeg ikke havde nogen som helst indflydelse på min jobsituation.

For det var jo op til virksomhederne, at afgøre om de ville ansætte mig eller ej.

Det begyndte efterhånden at føles som om, at min skæbne lå i arbejdsgivernes hænder.

Efter ét års ledighed var jeg i den grad sendt til tælling. Det føltes næsten som om, at verden var imod mig og prøvede at få mig ned med nakken.

Og til sidst var jeg ikke sikker på, at jeg kunne tage et eneste slag mere i bokseringen.

Jeg var træt og udmattet.

Og rigtig ked af det!

Og det blev mit wake-up-call.

For hvad jeg indtil dette tidspunkt ikke var klar over var, at den måde jeg anskuede verden på rent faktisk spændte ben for mig i min jobsøgning og puttede mig i en offerrolle.

Når jeg ytrede mine frustrationer til venner og familie – eller jeg inde i mit hoved bandede over finanskrisen, dagpengesystemet, jobmarkedet eller arbejdsgiverne – fralagde jeg mig i selvsamme sekund ubevidst ansvaret for min jobsituation.

Jeg kom i stedet indirekte til at føre ansvaret for min manglende jobsucces over på andre mennesker, institutioner og systemer, som jeg ikke havde nogen som helst indflydelse på!

JA, jeg hoppede med begge ben direkte ind i offerrollen!

Jeg håbede (ja, måske ligefrem forventede), at ”nogen eller noget” udefrakommende (et job, en person eller en systemændring) skulle komme og ændre min situation, så jeg kunne få det job, jeg helt enormt higede efter.

Hvilket selvfølgelig ikke skete.

Jeg søgte stadig aktivt en masse stillinger. Men den offerrolle, jeg havde taget på mig som en stor tung dynejakke, gjorde mig handlingslammet og ude af stand til at finde ud af, HVORDAN jeg skulle komme ud af den ledighed, der havde bidt sig fast i knæhaserne på mig.

Jeg havde jo indirekte fået fortalt mig selv, at:

…. Jeg ikke kunne gøre noget anderledes og…

… at mit problem med at få et job skyldtes en masse ydre faktorer, og i hvert fald ikke havde noget med mig at gøre…

Og derfor kunne jeg ikke få øje på mine ”blind spots”, og hvad der i virkeligheden forhindrede mig i at lykkes.

Hvilket i store træk var MIG SELV!

Eller mere præcist: Min frygt for at lande i det forkerte job.

Og oven i det en selvtillid og et selvværd, der nok aldrig havde været 100% på plads, og som skrænkede yderligere ind i takt med, at min ledighedsperiode blev længere.

Og det havde alt sammen en altafgørende betydning for, hvordan jeg håndterede min jobsøgningsproces.

Ja, der var bestemt betingelser, der ikke umiddelbart var optimale, men fordi jeg fokuserede på, at det var noget udenfor mig selv, der var svaret på mine udfordringer, så kunne jeg ikke ændre mine indre og ydre jobsøgningsstrategier.

Og dét forværrede min situation og gjorde, at jeg blev hængende i ledighedskviksand længere, end det havde været nødvendigt.

Til sidst søgte jeg lettere desperat hjælp hos en coach, der kærligt hjalp mig til at indse, at jeg var nødt til at tage det fulde ansvar for min jobsituation, hvis jeg skulle være i stand til at ændre den. 

At jeg var nødt til at fokusere på det, jeg rent faktisk kunne påvirke og gøre noget ved – fremfor at fokusere på det, der ikke virkede.

Og skridt for skridt lærte jeg at tage det fulde ansvar for min jobsituation, og fik målrettet arbejdet mig ud af ledighed og fik et job.

Og det er den strategi, der siden har hjulpet mig med at få et fantastisk job og et arbejdsliv, som jeg elsker hver eneste dag.

Hvad du kan lære af min historie…

– hvis du altså vil!

Nu tænker du måske: ”Fint nok for dig, men hvad kan jeg bruge den fortælling til?”

Det skal jeg selvfølgelig nok fortælle dig.

For ser du…

Der findes to vidt forskellige måder eller strategier, som vi kan bruge til at håndtere vores ledighed og jobsøgningsproces på. Hvilken strategi vi anvender har altafgørende betydning for, HVOR HURTIGT vi lykkes med vores jobsøgning, og HVILKET JOB vi ender med at få.

Derfor er det vigtigt, at du kender de to strategier og forstår forskellen på dem, og at du samtidigt får kigget nøgtern og ærligt på, hvilken strategi du normalt benytter dig af.

Kun ved at blive bevidst om hvad du gør nu, kan du tage et aktivt valg og gøre noget andet end det du gør nu.

 

Men inden jeg fortæller om strategierne, vil jeg lige skynde mig at indskyde, at det her ikke handler om, at du skal slå sig selv oven i hovedet, fordi du måske har benyttet dig af en strategi, der ikke virker særlig hensigtsmæssigt, når det handler om at få et godt job.

Du har gjort dit bedste med den viden, indsigt og forståelse, som du har haft indtil nu, og det er nok!

I stedet gælder det at blive bevidst om, hvad der forhindrer dig i at lykkes, så du kan stoppe med at gøre det og i stedet gøre mere af det, der virker.

Så når du kigger på nedenstående tabel og prøver at finde ud af, hvilken strategi, du normalt benytter dig af, så kig på dig selv med kærlige øjne og uden fordømmelse, og overvej om det kan være en god idé, at du justerer din strategi.

Og så til strategierne…

Som mennesker har vi som udgangspunkt enten et EKSTERNT REFERENCEPUNKT eller et INTERNT REFERENCEPUNKT. Det repræsenterer vores syn på verden, livet og os selv, og fortæller noget om, hvordan vi håndterer de udfordringer, som vi står overfor i livet.

I tabellen nedenfor har skitseret hvad de to strategier indebærer i jobsøgningsøjemed:

Eksternt referencepunkt	Internt referencepunkt
Du er overbevist om, at det er noget udenfor dig selv, der er årsagen til, at du ikke har et job.	Du ved, at det er noget inde i dig, der er årsagen til, at du ikke lykkes med din jobsøgning
Du bruger meget tid og energi på at være frustreret og brokke dig over din jobmæssige situation, men gør ikke så meget for at ændre den – andet end at søge de stillinger, du skal	Du accepterer, at du lige nu er ledig, men arbejder proaktivt og målrettet for at finde et godt job
Du føler, at det er fuldstændig ude af dine hænder, hvornår du får et job, og derfor arbejder du heller ikke så effektivt med din jobsøgning, som du kunne	Du tager det fulde ansvar for at lykkes med din jobsøgning, og holder dig selv ansvarlig for at få skabt de nødvendige resultater
Fordi du mener, at det er noget udenfor dig selv, der er svaret på dine udfordringer, får du aldrig undersøgt, hvad der rent faktisk forhindrer dig i at lykkes. Og derfor får du ikke justeret din jobsøgningsstrategi, men bliver i stedet ved med at gøre det samme om og om igen – også selvom det ikke virker	Du ved, at du kan lykkes bedre med din jobsøgning, hvis du justerer din indsats løbende
Du er reaktiv i din jobsøgning og din jobsøgningsstrategi består udelukkende af at søge opslåede stillinger. Du bliver i din komfortzone	Du er proaktiv og planlægger, forbereder og tager konstant og målrettet action på din jobsøgning – også når det betyder, at du må bevæge dig udenfor din komfortzone
Når du oplever, at du ikke bliver kaldt til samtale (eller aldrig er den, der i sidste ende får jobbet), bliver du vred, skuffet og ked af det. I stedet for at finde ud af, hvad der så skal til for at du lykkes, spiller du Sudoku, vasker tøj, rydder op eller taler med veninderne over telefonen.	Hvis du oplever, at du ikke kommer til samtale (eller aldrig er den, der i sidste ende får jobbet), kigger du på: a. Hvordan du kan ændre dig, så du vil lykkes bedre b. Hvordan du kan lykkes bedre med din jobsøgning ved at arbejde med hvad du tænker, siger og gør i din jobsøgningsproces
Du håber og drømmer om et godt job, men fordi du har taget offerrollen på dig, er du afventende og tager begrænset action	Du insisterer på at lykkes, og nægter at tage offerrollen på dig. Du ved, at det er op til dig, at få tingene til at ske.

 

(Den opmærksomme læser har på nuværende tidspunkt sandsynligvis bemærket, at jeg havde et eksternt referencepunkt i begyndelsen af min jobsøgning, men at jeg gradvist blev bedre til at tænke og agere fra et internt referencepunkt).

Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, hvilken strategi der fører til de bedste resultater?

Yes, det er den interne referencepunkt!  Verdens mest succesfulde mennesker har alle et internt referencepunkt, og det gør dem handlekraftige og i stand til at opnå de mest fantastiske resultater.

Og sandheden er, at de fleste af os kan blive bedre til at fokusere på, HVAD VI SELV KAN GØRE ANDERLEDES FOR AT LYKKES og dermed lave det mentale skift, som vi har brug for, for at vi kan træffe gode valg for os selv og lykkes bedre. 

Og det gælder selvfølgelig også mig selv. Selvom jeg lærte lektien for en del år siden, kan jeg stadig have brug for at huske mig selv på at have et internt referencepunkt.

Det er den måde at tænke på, der gør os i stand til at transformere vores overbevisninger, vaner og adfærd, så vi kan lande et fantastisk job og få et vidunderligt arbejdsliv.

Så prøv engang at lægge mærke til hvordan du anskuer verden? Benytter du dig primært af et internt referencepunkt eller et eksternt referencepunkt?

Hvad er 3 ting du kan gøre lige nu for at øve dig i at have et internt referencepunkt?

Kh

Benedicte

 

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

 

 

​​​​​​​Jeg har noget VIRKELIG interessant at dele med dig. 

 

 

• ikke tror, at det ikke er muligt for dig at få et helt fantastisk job og arbejdsliv…
• ikke tror på, at du kan få det job, du er ved at søge…
• tvivler på, om du kan løfte det job, du sidder til samtale på eller…
• ikke er helt tilfreds med, hvem du er, og hvad du har at tilbyde (og virkelig værdsætter dig selv og din kunnen).

• have svært ved at skrive suveræne ansøgninger, der får dig til samtaler og…
  
• have svært ved at sælge dig selv ind til de jobsamtaler, du kommer til. Hvis du ikke tror på, at du er den bedst egnede kandidat, så vil ansættelsesudvalget heller ikke tro på det. Og hvis du inderst ikke tror på, at du får jobbet, så vil du heller ikke få det.

For du kan sagtens styrke dit personlige fundament og dermed øge chancen for, at du hurtigt lykkes med din jobsøgning.

 

Hånden på hjertet.

Hvordan står det til med din jobsøgning?

Jeg ved, at det kan være ømtåleligt at svare på, men prøv at hænge på, for det er et spørgsmål, der virkelig kan hjælpe dig med at lykkes med din jobsøgning.

Sådan, at du kan få et rigtig skønt job i 2018.

Så…

Hvordan går det med jobsøgningen?

Har du taget temperaturen på den for nylig?

Går det, som du ønsker?

• Får du skrevet nogle gode ansøgninger?
• Kommer du til jobsamtaler?
• Går jobsamtalerne godt?
• Og har du landet et (godt) job?

Hvis du læser dette blogindlæg, er der stor sandsynlighed for, at:

1. din jobsøgning ikke går helt, som du ønsker, og at du derfor…
2. endnu ikke er lykkedes med at lande et job

Ellers var der jo ingen grund til at læse med her.

 

Spørgsmålet er, hvad du vælger at gøre, hvis din jobsøgning ikke fungerer som den skal, og at du – på trods af en ihærdig indsats – stadig ikke har fået arbejde?

 

Overordnet set, har du to muligheder:

1. Du kan blive ved med at gøre, som du hele tiden har gjort.

Bortset fra at du måske vælger at skrue op for intensiteten og søge flere jobs, tage flere kaffemøder med dit netværk og at perfektionere dine ansøgninger endnu mere i håb om, at det er det, der skal til for, at du lykkes.

Det vil sige, at du prøver hårdere og mere intenst at knokle dig ud af ledighed. Eller..

2. Du kan vælge at stoppe op og kigge din jobsøgning efter i sømmene, og se om der er noget, du kan gøre anderledes for at få et arbejde.

Hvis du gør det, vil du finde ud af, hvorfor din jobsøgning endnu ikke er lykkedes, og hvad du skal gøre i stedet for, at du kan få et godt job.Og den viden er guld værd for den giver dig mulighed for at genstarte din jobsøgning, og gøre det, der virker.

En måde at blive lidt klogere på din jobsøgning, er ved at tage min ultra korte ”Er-mit-fundament-i-orden-?”-test.

 

Hvad det er for en test, fortæller jeg om lige om lidt.

Men først har jeg lyst til at spørge dig om, hvad tror du, at de fleste jobsøgende vælger at gøre?

Ja, du har ret.

De fleste jobsøgende vælger at forsøge at knokle sig ud af ledighed.

Rigtig mange af de jobsøgende jeg møder lægger et umenneskeligt pres på sig selv for at lykkes med deres jobsøgning. De sprøjter ansøgninger ud, bruger deres netværk og gør i det hele taget alt hvad de kan for at få et job.

Og bevares!

Det er rigtig vigtigt, at tage action!

Det er jeg stor fortaler for!

Så klap dig selv på skulderen for din store indsats og ros dig selv for de resultater, du har opnået indtil nu!

Også selvom du ikke har nået dit ultimative mål om at lande et godt job!

Men hvad det er vigtigt at være opmærksom på – og som rigtig mange misser – er, at en til tider febrilsk tilstand af at handle, handle, handle, ikke kan kompensere for:

1. Den indre modstand du føler, hvis du søger et job, du af den ene eller anden grund egentlig ikke har lyst til

2. Din manglende tro på at du kan løfte det job, du går efter

3. Hvis du inderst inde ikke tror på, at det bliver dig, der løber med jobbet

4. Hvis du ikke er tilfreds med, hvem du er, og det du har at tilbyde

5. Eller hvis du generelt ikke tror, at det er muligt for dig at lande et (godt) job

 

Og det er ikke nødvendigvis en super tydelig følelse eller noget, du er bevidst om.

Selv en lille tvivl på dig selv og dine muligheder eller en lille modstand mod at tage en specifik type job, kan være nok til at sabotere din indsats og alt det arbejde, du lægger i din jobsøgning.

En potentiel arbejdsgiver mærker nemlig TYDELIGT, hvis det er sådan, du har det.

Lige meget hvor meget du forsøger at tage den positive hat på og prøver at overbevise ansættelsesudvalget om, at du SÅ gerne vil have jobbet.

Og derfor vil du blive fravalgt til stillingen – enten allerede ved gennemlæsningen af dit CV og din ansøgning – eller allersenest når du kommer til samtale.

Og det kan være årsagen til afslagene, og at din jobsøgning er trukket i langdrag.

 

Så hvis du lige nu synes, at du ikke opnår de ønskede resultater med din jobsøgning, vil jeg anbefale dig at tage min ”Er-mit-fundament-i-orden-?”-test.

For den kan give dig et fingerpeg, om det er en god idé at gøre noget indre arbejde ved siden af din jobsøgning.

Eller måske endda før du overhovedet søger flere jobs!

 

For sagen er den, at…

Du kan sende ansøgninger til, du er blå i hovedet.

Og du kan gå til hundredevis af samtaler, hvis du skulle være så heldig.

Men det bliver bare ikke blive dig, der får jobbet, hvis du tvivler på dig selv og din chance for at få et godt job.

Det samme gælder, hvis du ikke er tilfreds med, hvem du er, og det du kan tilbyde, og hvis du inderst inde slet ikke ønsker det job, du søger.

 

Ja, jeg ved godt, at det ikke er sjovt at høre.

Specielt når du gør alt, hvad du kan for at komme ud af ledighedskøen og få et arbejde.

Og jeg taler overhovedet ikke fra et arrogant og ophøjet sted for det her var præcis, hvad der skete for mig, da jeg var ledig – og det som jeg også ofte ser ske for mine klienter.

Så hvis du har lyst så prøv en gang at stoppe op og tag testen.

Er du klar?

Her kommer den.

 

Er-mit-fundament-i-orden-?”-testen:

1. Er det job (eller den type jobs), du søger rigtigt for dig?

Er det et job, der får dit hjerte til at banke? Er det et arbejde, du synes er sjovt og spændende og som hver eneste dag, vil gøre dig glad?

Eller føles det forkert at søge jobbet, og gør du det kun, fordi du føler, du skal?

Det er vigtigt, at du fokuserer din indsats og søger de job, du virkelig gerne vil have og undgår at søge dem, du på forhånd ved, ikke er rigtige for dig.

Du kan nemlig IKKE overbevise en potentiel arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet, hvis du ikke kan vise, at du brænder for det, du skal lave. Det vil vise sig tydeligt i både dine ansøgninger og jobsamtaler, og du vil derfor blive fravalgt til fordel for en, der synes, det er det mest fantastiske job.

 

2. Er du overbevist om, at du kan løfte jobbet?

Har du tillid til, at du kan løse opgaverne? Og føler du dig overbevist om, at du kan bære ansvaret og gøre det, jobbet kræver?

Eller tvivler du på, om du er dygtig nok til det job, du er ved at søge?

Tænker du ”Ej, den og den opgave, er jeg ikke sikker på, at jeg kan finde ud af”?

 Eller måske tænker du: ”Puha, det lyder altså lidt svært og udfordrende – det ved jeg ikke, hvordan jeg gør”.

Hvis du tvivler på, at du kan udføre opgaverne på en god effektiv måde, og om du kan leve op til forventningerne, vil det vise sig i både ansøgning og til jobsamtalerne.

Du vil ubevidst komme til at signalere, at du er usikker på, om du kan lykkes i jobbet, og derfor vil du komme til at fremstå som en mindre attraktiv kandidat til stillingen.

 

3. Tror du helt ind i sjælen på, at det arbejde kan blive dit?

Føler du, at du har en masse at tilbyde, og at du er den helt rette til jobbet? Tænker du, at du er lige præcis den vigtige brik til puslespillet, som virksomheden mangler?

Er du overbevist om, at du har fortjent et rigtig godt job og et fantastisk arbejdsliv?

Ja, så er der en god chance for, at virksomheden tænker, at lige præcis du er den helt rigtige til jobbet (forudsat, at du har de rigtige kompetencer), og at de vælger at ansætte dig.

Hvis du der imod ikke er tilfreds med, hvem du er, hvad du har at tilbyde, eller hvis du inderst inde tror, at det ikke bliver dig, der løber med jobbet, så sender du automatisk et signal til ansættelsesudvalget om, at de ikke skal vælge dig til jobbet.

Puha, det er jo nok ikke lige det du ønsker…!

Jeg ved godt, at testen er enkel, men ikke desto mindre er det en god idé at stille sig selv disse spørgsmål løbende og hver eneste gang, du overvejer at søge et bestemt job.

Og nu er det interessante: Hvad viste testen dig?

Svarede du et stort rungende ja med en dyb indre ro til alle 3 spørgsmål?

 

Hvis ja, så er du rigtig godt på vej, og du skal bare fortsætte med at tage action på drømmejobbet.

Hvis du derimod svarede ”Nej”, ”Næææhhh”, ”Tjaahh” eller noget i den stil til ét eller flere spørgsmål, så fortvivl ikke.

Det er bestemt ikke sådan, at du ikke vil lande et job på et eller andet tidspunkt.

Men hvis du gerne vil speede processen op (og være sikker på, at du får et godt job), vil jeg anbefale dig, at du gør følgende:

 

1. Find dit unikke talent og dine helt særlige kompetencer

Når du kender dit talent og dine helt unikke kompetencer, vil din selvtillid stige markant, og du vil ikke længere være i tvivl om, du kan løfte jobbet.

Samtidig ligger der en masse vigtig information gemt her, for det vi er gode til og som falder os naturligt, er også ofte det, vi synes er hamrende sjovt. Du finder derfor samtidig en vigtig brik til spore dig ind på, hvad dit drømmejob er ved at finde frem til dit særlige talent og unikke kompetencer.

 

2. Bliv skarp på hvad dit drømmejob er

Næste trin er at finde ud af, hvad du er passioneret omkring, hvad vil du VIRKELIG gerne arbejde med, og hvordan de optimale arbejdsrammer ser ud for dig.

Det er nemlig det næste vigtige clue i forhold til at finde ud af, hvad dit drømmejob er.

Når du sammenholder det, du fandt frem til i trin 1 med det, du fandt frem til i trin 2, er det muligt for dig, at definere hvad dit ønskejob er.

Når du ved, hvilket job der er rigtigt for dig, kan du gå målrettet efter det, og du vil meget nemmere være i stand til at overbevise en arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet.

 

3. Juster dit mindset til jobsucces

At få styr på dit mindset er noget af det vigtigste, du kan bruge tid på. Faktisk har forskere fundet frem til, at vores mindset har større betydning for vores succes end vores intelligens! Tankevækkende, ik’?

Dit mindset styrer, hvordan du ser dig selv, dine kompetencer og dine muligheder for at få et job, du er glad for.

Hvis du går og fortæller dig selv historier om, at du ikke er god nok, som du er eller at der er noget, du ikke kan finde ud af, så vil det kraftigt underminere din selvtillid.

Og det vil ansættelsesudvalget straks mærke, og de vil ansætte en anden i jobbet.

Men bare rolig. Det er muligt for dig, at justere dit mindset, så det støtter dig i stedet for at sabotere din indsats.

Det har jeg skrevet mere om i min gratis e-bog, som du finder linket til nedenfor.

Ja, det kræver en indsats (og også nogle gange en investering) at gøre dette indre arbejde, men det gør også din jobsøgning langt sjovere og mere effektfuld! Garanteret!

Og så vil du pludselig være meget nærmere drømmejobbet!

Kh

Benedicte

PS: Hvis du vil lære mere om, hvad du kan gøre for at lykkes endnu bedre med din jobsøgning, og det kan du læse mere om i min gratis e-bog: ”7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning”, som du kan finde her. E-bogen koster ikke en krone (kun din e-mailadresse).