Tilbage fra sommerferien – og hva’ så nu?

Image

Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer, og at du har haft tid og mulighed for at lade batterierne op.

Nu hvor hverdagen er vendt tilbage, er du måske så småt ved at kaste dig over din jobsøgning igen?

Men har du overvejet, hvordan du efter en lang sommerferie kommer bedst muligt fra start med jobsøgningsprocessen?

Det er nemlig ikke helt lige meget, hvordan du griber din jobsøgning an, hvis du vil lande et helt fantastisk job så hurtigt som muligt.

At lande ønskejobbet kræver fokus og målrettet action.

​​​​​​​Her er 4 små tips til at komme godt i gang med jobsøgningen, hvad enten du lige nu er ledig eller du drømmer om et bedre, sjovere og mere spændende arbejde.

 

Kom-godt-i-gang-efter-sommerferien-tips-#1:
Bliv fuldstændig klar på hvilket job, du gerne vil have

Det lyder måske åbenlyst, men vi kan alle komme til at glemme vores mål, når vi i en periode har været optaget af sol, strand, familie, venner og sommerhygge.

Men nu hvor sommeren snart går på hæld, er det tid til at genfinde dit fokus, og det gør du først og fremmest ved at beskrive, hvad det helt præcist er for et job, du går efter.

Et ‘det-er-noget-med-job’ er ikke præcist nok defineret.

Det skal stå lysende klart for dig, hvilket job du gerne vil have. 

Ellers kan du ikke tage den målrettede action, som er nødvendigt for at lande det.

Og så løber tiden afsted uden, at du kommer tættere på et fantastisk job.

Husk, at selvom du definerer dit drømmejob og går efter det, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan takke ja til et andet godt job undervejs.

Et klart defineret mål hjælper dig med at fokusere din indsats.

 

Kom-godt-i-gang-efter-sommerferien-tips-#2:
Læg en plan 

Hvis du gerne vil have et fabelagtigt job og arbejdsliv, så husk at planlægge hvordan du vil nå dit mål.De fleste af os vil gerne have et godt job og skønt arbejdsliv, men mange af os begår den fejl, at vi glemmer at planlægge, HVORDAN vi vil nå vores mål.

Og her taler jeg ikke bare om at søge flest mulige job, men at finde frem til, HVAD der skal til for, at DU lykkes med at lande dit drømmejob.

Og derefter lægge en klar strategi og plan for, HVAD du skal gøre HVORNÅR for at lykkes.

Hvis du ikke gør det, er det svært at arbejde målrettet og effektivt med din jobsøgning og tage den rigtige form for action.

 

Kom-godt-i-gang-efter-sommerferien-tips-#3:
Find ud af, hvad der forhindrer dig i at lykkes

Mens du er i gang med at lægge din plan, er det samtidig afgørende, at du finder ud af, hvad der helt præcist står i vejen for, at du kan lykkes med din jobsøgning. 

Problemet er nemlig ikke altid, at drømmejobbet ikke er derude, men at den måde vi håndterer vores jobsøgningsproces på, ikke virker.

Og ofte handler det om, at vi ikke har det indre helt på plads, dvs. det der sker inde i os, mens vi er jobsøgende.

Det påvirker alt hvad vi gør i vores jobsøgning, som f.eks. hvor gode ansøgninger vi laver, om vi tør benytte os af nogle lidt alternative jobsøgningsstrategier, om vi klarer det godt til jobsamtalerne osv.

Når du har defineret, hvad der forhindrer dig i at lykkes, er det nu tid til at​​​​​​​ finde ud af, hvordan du vil overkomme de forhindringer, du står overfor.

Det skal alt sammen med i din plan.

Det kan være fristende at springe dette trin over, men gør det ikke, for det kan nemt sabotere din jobsøgningsproces og forsinke dig i månedsvis.


Kom-godt-i-gang-efter-sommerferien-tips-#4:

Få ryddet op i rod og hængepartier

Ja, de fleste af os kender det nok.

Vores to-do-liste har vokset sig lang, og vi har konstant dårlig samvittighed over de ting, vi ved, vi skal, men som vi ikke får gjort.

Og det stjæler vores fokus, og dermed vores tid og energi!

Så få de gamle hængepartier ud af vagten. Få lavet det opkald, skrevet den mail, smidt de gamle noter væk eller…. [fyld selv ind med, hvad der stjæler din tid og energi].

På den måde sikrer du dig, at der er mere bredbånd til din jobsøgning!

Men pas nu på, at du ikke får brugt oprydning som en undskyldning for, at du ikke kan tage action mod at lande et helt fantastisk job.
 

God fornøjelse med opstarten!

Image

Kh

Benedicte

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

PPS: Hvis du kender nogen, der kan få gavn af dette opslag, er du velkommen til at dele det.

Det her fik du ikke sidst!

I sidste blogindlæg gav jeg dig en simpel øvelse, der kan give din selvtillid og gennemslagskraft et kæmpe løft. Hvis du ikke allerede har læst opslaget, kan du læse den lige her.

I denne uge kræser jeg lidt yderligere om dig og giver dig to ekstra bogstaver til P-I-R-øvelsen.

De ekstra bogstaver jeg vil give dig er K og L.

Kan det virkelig betale sig at bruge 3-5 minutter for at læse denne mail igennem for to bogstaver?

Ja, det kan det!

For hør her: Når du udvider P-I-R-øvelsen med bogstaverne K og L, bliver den i stedet til P-I-R-K-L-øvelsen. Og med denne udvidelse bliver det ikke alene tydeligt, hvilke resultater du har skabt, men også HVAD du er god til og HVORFOR.

Og så skal jeg da lige love for, at din selvtillid får endnu et ordentligt nøk opad.

Det samme gælder din gennemslagskraft.


For at forklare dig øvelsen skal vi skrue tiden nogle år tilbage og et lille smut forbi en dansk fodboldklub fra Superligaen.

Yes, vi skal besøge en flok sveddryppende mænd, der er rigtig gode til at spille fodbold.

Eller nærmere bestemt skal vi fokusere ind på målmandstræneren i denne fodboldklub.

Lad os kalde ham… – Mads

Jeg mødte Mads i arbejdsmæssig sammenhæng og en ganske almindelig eftermiddag, kom vi til at tale om, hvad der skal til for, at mennesker får succes i deres arbejdsliv.

Og fordi Mads er målmandstræner, faldt snakken ganske naturligt på, hvad der skal til, for at en målmand er i stand til at sikre, at modstanderens bold ikke går i nettet.

Mads forklarede først om vigtigheden af den fysiske træning, hvilket jo gav god mening.


Men så sagde Mads noget, der dengang overraskede mig meget:

”Ved du, at en målmands chance for at redde bolden mest af alt afhænger af, hvad der foregår inde i hovedet på ham før, under og efter en kamp?”.

Jeg kiggede skeptisk på ham.


Mads lænede sig fremad og fortsatte:

”Faktisk er det sådan, at 80% af hans succes som målmand afhænger af, om det mentale er på plads. Kun 20% afhænger af det fysiske”.


Noget overrasket svarede jeg:

”Med al respekt, Mads, er du sikker på det? Det vigtigste for en målmand må da være kombinationen af en god fysik, styrke, hurtighed og en formidabel kondition…”.


Længere kom jeg ikke, før Mads kiggede endnu mere direkte på mig og uden tøven svarede:

”Ja, jeg er 100% sikker! Det fysiske er vigtigt, men hvis det mentale ikke er på plads, vil målmanden ikke være i stand til at afværge bolden angreb efter angreb, og så vinder modstanderen med stor sandsynlighed. Derfor bruger vi mindst lige så meget tid på træning af det mentale som den fysiske træning”.

Og så stod jeg der lidt paf og med åben mund og polypper.

Tænk engang, at noget – der er så fysisk, som at spille fodbold – har så meget med det mentale at gøre!


Og nu er jeg klar til at introducere dig for bogstaverne K og L
P-I-R-K-L-øvelsen.


K står for…..

……………………….
…………………………….
……………………………….. – kompetencer!


Med kompetencer mener jeg sådan lidt forenklet: Din kunnen.

Og i P-I-R-K-L-øvelsen bliver det, det som gjorde dig i stand til at skabe det pågældende resultat.


Q: Hvilke kompetencer brugte du til at opnå det resultat, som du er hamrende stolt af?

 

Og her er det essentielt, at du identificerer både de personlige og faglige kompetencer, der gjorde dig i stand til at lykkes.

 

Når du kan sætte ord på, HVAD der gør dig i stand til at udføre dit arbejde godt og skabe resultater, stiger din selvtillid.

Når din selvtillid stiger, stiger din gennemslagskraft over alt i din jobsøgningsproces.

I dine ansøgninger, til jobsamtalerne, til kaffemøderne…

You name it.

Men der er faktisk et andet – og ofte overset element – der er mindst lige så vigtigt for at styrke selvtilliden.

Det er her bogstavet L kommer på banen.


L står for læring.

Lad mig forklare hvad jeg mener med et eksempel.

Måske kender du det her med at et projekt, du stod for, ikke gik fuldstændigt problemfrit og efter planen?

Hvis du har tendens til at være perfektionistisk, kan det gøre et stort indhug i din faglige selvtillid, hvis et projekt (eller nogle arbejdsopgaver) har drillet undervejs.

Og selvom projektet eller arbejdsopgaverne som helhed gik godt, er det nemt at komme til at tvivle på, om man nu er så dygtig, som man gik og troede.

Ved at fokusere på hvad du lærte af, at tingene ikke gik helt så nemt og godt, som du ønskede, kan du tage et mere afbalanceret og nuanceret kig på dine præstationer.

Og tage det mindre personligt og undlade at føle skyld, hvis tingene ikke gik helt perfekt.

Det kan få dig til at acceptere dig selv mere, og med det stiger din faglige selvtillid.

Det samme gør din gennemslagskraft.

Så når du laver P-I-R-K-L-øvelsen, så prøv engang at svare på:


Q: Hvad lærte du af, at tingene ikke gik helt så gnidningsfrit, som du kunne have ønsket?


Ved at fokusere på læringen, åbner du op for muligheden for, at du ikke altid behøver at gøre alting perfekt for at føle dig god nok.

Projektet kan have været udfordrende UDEN at det behøver at betyde, at du ikke er en kompetent medarbejder.

Spørgsmålet hjælper dig med at begynde at antage et lærende mindset, og netop det lærende mindset er afgørende for din succes med dit arbejdsliv (og din jobsøgning).

Og det blandet andet noget af det, jeg lærer de klienter, jeg coacher dem på et af mine 1:1-coachingforløb.


Men hvorfor er det egentligt så vigtigt at medtage K og L i P-I-R-K-L-øvelsen
(og ja, det der kommer nu er ultra vigtigt for dig!).

Lad os ganske kort vende tilbage til vores målmandsven.

Situationen, du som jobsøgende står i, minder på mange måder om den situation som en målmand står i.

Der skal gang på gang præstereres under et enormt pres – lige meget hvordan det er gået til de foregående træninger og kampe.

Eller som i dit tilfælde: De foregående ansøgninger og samtaler.

Som målmand gælder det om at afværge bolden, mens det som jobsøgende handler om at få få solgt sig selv godt – både i ansøgningerne og til samtalerne.

Hvis man har oplevet nederlag i jobsøgningsprocessen, er det nemt at blive usikker på sig selv og blive sur og frustreret over situationen.

Og så er der ofte ikke lang vej til at havne i en negativ nedadgående spiral og et sort hul, hvor man mister troen på sig selv.

Men det siger sig selv, at det ikke er noget godt sted at søge job fra (eller for den sags skyld forhindre modstanderen i at score)!

(Og ja, det påvirker med garanti dine jobsøgningsresultater).

For ligesom målmanden er nødt til at være overbevist om at han er dygtig nok til at afværge bolden, er du nødt til at tro på, at du ikke alene er dygtig – men at du ER det oplagte valg til jobbet.

Ellers vil du ikke være i stand til at kommunikere til virksomheden, hvorfor de skal vælge dig til stillingen.

Og det er ikke nok, at bare tro sådan lidt på det.

Du skal virkelig mærke og tro helt ind i sjælen på, at du er dygtig og den bedste mulige kandidat til jobbet.

Ellers er det virkelig svært for dig at sælge dig selv godt.

Selv den mindste tvivl på dig selv, kan forhindre dig i at lykkes.

Når du arbejder med P-I-R-øvelsen, forstærkes din faglige selvtillid.

Og når du tilføjer K og L, kommer du til at tro endnu mere på dig selv.

 

For hver gang du arbejder med din selvtillid, styrker du dit indre billede af dig som en dygtig og værdifuld medarbejder.

Og den følelse er guld værd for dig, fordi den ikke alene giver faglig selvtillid men også fagligt selvværd.

 

Det er én del af den vigtige mentale træning, som er nødvendig for, at du kan gøre det godt i din jobsøgning.

Så ligesom målmanden er nødt til at have det mentale på plads for at lykkes, så gælder det samme dig.

Nu er det din tur, så sæt dig godt tilrette i din favoritlænestol og prøv at reflektere over følgende spørgsmål:

P: Problem – Q: Hvad var problemet eller udfordringen, du oplevede på jobbet?

I: Indsats – Q: Hvad gjorde du helt konkret for at løse udfordringen?

R: Resultat – Q: Hvad var resultatet?

K: Kompetencer – Q: Hvilke kompetencer brugte du til at opnå det resultat?

L: Læring – Q: Hvad lærte du af, at tingene ikke gik helt så gnidningsfrit, som du kunne have ønsket?


God fornøjelse med P-I-R-K-L-øvelsen!


Kh

Benedicte

PS: Hvis du har overvejet at få min personlige hjælp til at lande et fantastisk job, så kan jeg glæde dig med, at jeg om et par dage åbner op for sommersalget af et helt særligt 1:1-coachingforløb!

Hvis du vil vide mere, kan du skrive dig op på min nyhedsbrevsliste, og her vil du samtidig modtage e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og få fat i e-bogen ved at klikke lige her.
​​​​​​​

PPS: Hvis du kender nogen, der kan få gavn af dette opslag, er du velkommen til at linke til det.

 

Ét spørgsmål, der booster din selvtillid og øger din gennemslagskraft!

I dag vil jeg dele en simpel øvelse med dig, som kan booste din faglige selvtillid og højne din gennemslagskraft markant.
 
Den består af ét enkelt spørgsmål.

Når du er i stand til at svare på det, vil du opleve, at det bliver nemmere for dig at skrive suveræne ansøgninger og sælge dig selv til jobsamtalerne.

Og det vil også gøre dig mere modig, så du tør gå efter det job, du inderst inde helst vil have (fremfor kun at søge de stillinger, du føler, du ”bør” søge).

 

Q: Hvilke resultater har du skabt i dit arbejdsliv, som du er særlig stolt af?

 

Det her ét blandt de mange spørgsmål, som jeg hjælper mine klienter på coachingforløbet ”Fra Talent til Drømmejob” med at afdække.

Og det er hamrende vigtigt, at du kan svare på lige præcis dét spørgsmål!

Mest af alt for din egen skyld, så du indser, at du er en kompetent medarbejder, der har en masse at byde ind – også selvom du (måske) lige nu står uden job.

 

For når du er overbevist om, at du er en dygtig medarbejder og en værdifuld ressource, vil du have større tiltro til, at du kan LØFTE det job, du inderst inde gerne vil have.

Og du vil tro på, at du kan LANDE præcis dét job.

Det vil gøre en verden til forskel for din gennemslagskraft i ansøgninger og til jobsamtaler!

 

Men det er selvfølgelig også vigtigt, fordi ansættelsesudvalget kun vælger dig til jobbet, hvis du er i stand til at synliggøre, at du kan skabe de ønskede resultater.

 

(Ja beklager, at jeg siger det så direkte, men det er min erfaring – både fra min egen rejse som jobsøgende og fra de klienter, jeg har hjulpet med at få et nyt job).

 

Hvis du vil have succes, kræver det, at du kan italesætte de resultater, du har skabt…

”Det er da åbenlyst, at jeg skal fokusere på at synliggøre mine resultater”, tænker du måske.

Og ja, det er det måske for nogen.

Men jeg oplever ofte, at dem jeg coacher ikke er opmærksomme på vigtigheden af at kunne sætte ord på, hvilke resultater de har skabt.

Og af samme årsag tvivler de på, at de er dygtige og har skabt nogle solide resultater.

Og det er hovedårsagen til, at de mangler både selvtillid og gennemslagskraft i deres jobsøgning.

Konsekvensen er, at de har svært ved at lande deres drømmejob.

Eller bare et job!

Derfor elsker jeg også at tage dem igennem denne øvelse, for der er næsten ikke noget bedre end det øjeblik, hvor det går op for dem, at de rent faktisk HAR skabt resultater.

Og så sidder de pludselig der og bliver stolte af, hvem de er, og hvad de har udrettet, hvor de før tog sig selv for givet og ikke synes, at de duede til noget som helst.

Nu sidder du måske med en følelse af, at du ikke har skabt nogle betydningsfulde resultater, men det er jeg fuldstændig sikker på, at du har!

Du skal bare lige få øje på dem.

Derfor giver jeg dig i dag en simpel øvelse, du kan bruge til at identificere, hvilke resultater du har skabt.

Og du skal bare svare på spørgsmålene én for én.

Det er lidt ligesom at følge en kageopskrift, når du vil bage en chokoladekage.

 

P-I-R-øvelsen

Prøv en gang at tage et stykke papir og inddele det i 3 kolonner med overskrifterne: Problem, Indsats og Resultat.

Og svar så på dette spørgsmål:

Q: Hvilke resultater har du skabt i dit arbejdsliv, som du er særlig stolt af?

Brug nedenstående spørgsmål til at få detaljerne beskrevet.

Problem:

Q: Hvad var problemet eller udfordringen, du oplevede på jobbet?

Indsats:

Q: Hvad gjorde du helt konkret for at løse udfordringen?

Resultat:

Q: Hvad var resultatet?

 

Bonusinfo!

Når du skal beskrive resultatet, er det vigtigt, at du bliver så konkret som muligt. Var din indsats med til at øge omsætningen, sænke udgifterne, skabe større kundetilfredshed, nedbringe mængden af klager, sikre en kortere sagsbehandlingstid eller… [fyld selv ind med hvilket resultat, du har skabt]?

Og husk også at sætte tal på, som f.eks. %-vis forbedring (forøgelse eller reduktion) eller benyt absolutte tal.

Som eksempelvis at din indsats bevirkede, at omsætningen steg med 25% eller en halv million kroner etc.

Jo mere konkret og specifikt du kan beskrive resultatet OG omsætte det til kroner/ører, desto bedre er det for din selvtillid og gennemslagskraft!

Øvelsen har størst effekt, hvis du skriver dine refleksioner ned.

Ellers er det svært at få detaljerne med og få følelsen af, at du har skabt resultater til at rodfæste sig i din bevidsthed og krop.

Og som altid:

Viden uden action er nytteløs!

…Så brug en halv time på at give dig selv et gevaldigt pust i ryggen med din jobsøgning ved at kigge de på resultater, du har skabt.​​​​​​​


Hvis vil have flere successtrategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her.


Kh

Benedicte

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

 

Sådan overvinder du din skriveblokering og får skrevet den bedst mulige ansøgning!

​​​​​​​
Kender du det her med at skulle skrive en ansøgning og ikke ane, hvad du skal skrive?

Du sidder bare og stirrer tomt ind i computeren og tænker: ”Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive?”, imens cursoren utålmodigt blinker og venter på dit næste træk.

Eller det her med at du fuld af gå-på-mod går i gang, men allerede efter de første par linjer går du i stå?

Lige meget hvor meget du prøver, er det som om, at sætningerne slår knude på sig selv.

Sproget vil ikke flyde, og det du skriver er ikke tilnærmelsesvis brugbart.

Og stille og roligt bliver du mere og mere frustreret…

Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, så læs videre her, for der er hjælp at hente, hvis du fremover vil undgå skriveblokering og skrive nogle gode ansøgninger.

Men før jeg giver dig nogle strategier til at overvinde din skriveblokering, er der nogle helt essentielle spørgsmål, du skal stille dig selv først.

 

De 3 afgørende spørgsmål, du skal stille dig selv FØR du starter med at skrive ansøgningen

Måske ved du det allerede.

At skrive en ansøgning er en kreativ proces, og derfor er det vigtigt, at du giver dig selv de bedst mulige rammer og betingelser for at få skrevet ansøgningen.

 

Men før du overhovedet sætter dig til tasterne, er det vigtigt, at du stiller dig selv følgende tre spørgsmål for at være sikker på, at stillingen er rigtig for dig.

Ellers vil du for det første spilde din tid og energi på at søge det forkerte job.

Og for det andet, vil du helt sikkert meget nemt løbe ind i skriveblokeringer.

 

Så spørg engang dig selv:

1. Vil du VIRKELIG have stillingen? Eller er det et job, der kræver, at du går så meget på kompromis med dig selv, at du frygter, at du ikke vil kunne trives?

2. Tror du inderst inde 100% på, at du kan løfte jobbet? Eller er du bange for, at du ikke kan leve op til stillingskravene og lykkes?

3. Kan du mærke i hele kroppen, at det job er dit? Eller frygter du endnu et afslag?

Hvis du kan svare et stort, klart og rungende ja til alle tre spørgsmål, er du klar til at gå videre med at skrive selve ansøgningen.

Men hvis du svarer nej til ét eller flere af spørgsmålene, men alligevel vælger at søge jobbet, vil skriveprocessen blive tung og besværlig, og du risikerer at løbe ind i én eller flere gigantiske skriveblokeringer undervejs.

 

Det kan komme til at tage dig timevis eller måske ligefrem dagevis at skrive ansøgningen, og outputtet vil sandsynligvis ikke blive særligt godt.

Konsekvensen af det vil være, at du ikke bliver kaldt til samtale.

Så i stedet for at du spilder din dyrebare TID og energi på at søge jobs, du inderst ikke vil have eller ikke tror på, at du kan få, så er det langt bedre, at du går efter de jobs, du rent faktisk kan se dig selv i, og som du har lyst til at have.

Og så en lille vigtig note inden du fortsætter:


Hvis du konsekvent svarer nej til alle tre spørgsmål når du læser stillingsopslagene, er det højst sandsynligt din selvtillid og dit selvværd, der spænder ben for dig og saboterer din jobsøgningsindsats.

Og hvis det er tilfældet, er det ALTAFGØRENDE, at du LIGE NU sætter ind og sørger for at styrke netop disse!

Ellers vil det blive ved med at forhindre dig i at få et job.

Og så står du måske også uden et arbejde om seks måneder.

Eller måske ligefrem om ét år (eller mere)!

(Og jeg taler altså ikke fra et arrogant og ophøjet sted, for det var præcist, hvad der skete for mig dengang, jeg var ledig. Og som jeg også har set ske for mine klienter).


Men lad os her antage, at du har fundet det helt rette job at søge og vende tilbage til, hvordan du undgår at ramme ind i en skriveblokering.

 

9 tips til at undgå skriveblokering

Eller at løsne op på den, hvis den først er kommet.

1. Forbered dig godt INDEN du begynder at skrive selve ansøgningen

Det er meget vigtigt, at du forbereder dig godt inden, du begynder selve skriveprocessen.

Læs derfor nøje læser stillingsopslaget og gør dig klart, hvad det er virksomheden helt præcist efterspørger.

Lav en hurtig brainstorm på, hvad du kan skrive for at gøre det tydeligt, at du er yderst kvalificeret til at varetage jobbet. Det er vigtigt, at du i denne fase giver dig selv lov til at lege med forskellige formuleringer.

Spørg også dig selv:

Q: ”Hvilken information har jeg brug for, for at skrive en ansøgning, der sidder lige i skabet?”, og sørg så for at finde denne information.

Lav gerne hele dette trin som en brainstorm på papir, mens du sidder dit favoritsted med en god kop te. Det giver en anden adgang til din kreativitet og problemløsningsmodus end, hvis du sidder foran computeren.

 

2. Sørg for at du føler dig godt tilpas inden, du skriver ansøgningen – ellers vil det kunne mærkes i det, du skriver

Du kan ikke skrive en god ansøgning, hvis du er stresset, frustreret eller trist. Sørg derfor for, at du føler dig godt tilpas inden, du sætter dig ned og arbejder. De bedste resultater skabes fra et ressourcefyldt sted – det sted, hvor du er glad og har indre ro –  og det gælder også når, du skal skrive jobansøgninger.

Det kan godt være, at du bruger 5-10 og måske endda 15 minutter på at komme i den rette stemning, men det er en god investering, for du vil komme til at arbejde meget mere effektivt og få et langt bedre resultat.

Og så vil du måske ligefrem nyde processen og være glad i stedet for at være frustreret.

​​​​​​​Nu er du klar til at begynde at skrive selve ansøgningen.

 

3. Flowskriv din ansøgning

Sæt dig ned og flowskriv i 30 minutter, dvs. at du bare skal skrive det, du tænker uden at censurere det.

Og skulle der dukke en negativ indre stemme op, der siger, at det du laver ikke er godt, så sig bare: “Tak for dit input, og lige nu giver jeg bare mig selv lov til at skrive, hvad jeg tænker”.

Efter den halve time er gået, kan du eventuelt tage et kig på dine tidligere ansøgninger og se om, der er nogle gode formuleringer, du kan genbruge.

Men husk, at du stadig skal svare på det, som virksomheden efterspørger.

 

4. Gennemgå det du har skrevet for brugbar tekst

Sæt dig nu ned og kig på det, du har skrevet: Hvad kan bruges og hvad kan ikke bruges? Gem det, der kan bruges og arbejd videre med det.

Resten kan du eventuelt gemme i bunden af dit dokument under titlen “Fraklip”, hvis du tænker, at noget af det måske alligevel kan bruges senere.

 

5. Genskriv, genskriv, genskriv…

Nu er det tid til at skrive din ansøgning igennem. Og ikke bare én gang, men flere gange.

Hvis du sidder fast, så spørg dig selv:

Q: “Hvad er det, jeg synes er vigtigt at fortælle ansættelsesudvalget og hvorfor?”

Eller…

Q: “Hvad er det jeg forsøger at fortælle her?”

Og skriv så det så godt du kan. Det behøver ikke at være perfekt formuleret. Det vigtigste er, at du får noget ned på papiret. Du kan altid gøre det skarpere senere.

 

6. Arbejd i intervaller og hold pauser undervejs

Arbejd i f.eks. 45 minutters intervaller, og hold et par minutters pause mellem hvert interval.

Eller hvad der nu fungerer for dig.

På den måde sikrer du, at du er frisk i hovedet under hele skriveprocessen.

 

7. Læg din ansøgning væk en dag eller to – hvis muligt

Læg gerne din ansøgning væk en dag eller to (eller i det mindste nogle timer) og lav noget helt andet.

Det smarte ved den strategi er, at din ansøgning nu vil ligge og arbejde videre i baghovedet, og fordi du ikke kræver en løsning med det samme, vil du nu kunne komme på fantastiske formuleringer og beskrive det, du ikke kunne før.

Du vil med andre ord kunne se på din ansøgning med friske øjne og derfor forbedre den markant.

 

8. Bed om feedback – også inden ansøgningen er færdig

Be’ eventuelt om feedback fra én i dit netværk.

Og her tænker jeg ikke på din mor eller søster (med mindre de ved noget om det at skrive ansøgninger).

Nej, jeg tænker på én, der kender noget til det med at skrive gode ansøgninger. Måske har du en rekrutteringskonsulent i dit netværk eller en anden, der ved noget om det.

Du behøver ikke følge alle råd. Tag hvad du kan bruge af de input, du får, og lad resten være.

​​​​

9. Færdiggør ansøgningen og send den afsted

Gør din ansøgning færdig, og vær tilfreds med det, der kom ud af det. Du har gjort dit bedste og det er nok for nu.

Ansøgningen skal selvfølgelig være rigtig god, men den behøver ikke være perfekt for at kunne åbne døren til en samtale.

(Det er i øvrigt ikke muligt at lave en fuldstændig perfekt ansøgning. Det er en utopisk standard, der er umulig at leve op til.)

En god-nok ansøgning er guld værd! Og i hvert fald bedre end ansøgningen, der aldrig blev skrevet og sendt, fordi den skulle være helt perfekt.

 

Ros dig selv for at tage action og hold fri med god samvittighed!

 

Pøj pøj med skriveriet!


Hvis vil have flere successtrategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her.


Kh

Benedicte

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

 

Sådan bliver du en éner i stedet for én blandt mange jobsøgere!

 
​​​Kender du det her med at surfe rundt på LinkedIn og støde på den ene efter den anden person, der laver det samme som dig?

Og derfor har det samme at tilbyde arbejdsgiverne, som du har?

Ja, måske ser de andres profiler endda mere interessante ud end din, fordi de har flere års erhvervserfaring, har arbejdet i interessante virksomheder eller… [fyld selv ind med, hvad du mener, gør andre kandidater mere attraktive til det job, DU drømmer om at få…]

Måske mærker du en knude i maven og føler dig mere og mere modløs og tænker: ”Det er umuligt at hamle op med! Det bliver rigtig svært for mig at lykkes med at få et godt job”.

Og det bliver sikkert ikke bedre af, at afslagene bliver ved med at tikke ind i din indbakke?

Suk!

Støn!

Nogle gange har du måske mest af alt lyst til at smide håndklædet i ringen og droppe jobsøgningen.

Og i stedet grave dig ned under dynen og se fem episoder af din yndlingsserie på Netflix…. I træk!

Men fremfor at gøre det, så læs i stedet dette blogindlæg til ende.

For jeg har en god nyhed til dig!

Og to forslag til, hvad du kan gøre i stedet.

Noget som rent faktisk rykker dig tættere på drømmejobbet.

(Og nej, det rykker dig ikke tættere på drømmejobbet at se Netflix. Heller ikke selvom det er dejligt at få en pause og få tankerne lidt væk fra jobsøgningen!).

Den gode nyhed

Lad os først tage den gode nyhed.

Den gode nyhed er, at:

Selvom dit CV til forveksling ligner mange andre jobsøgendes, så er det IKKE ensbetydende med, at I rent faktisk ER ens og tilbyder nøjagtigt det samme!

Og…

Et ”større” CV betyder ikke automatisk, at andre kandidater er selvskrevne til jobbet!

Ja, prøv lige at tygge lidt på den.

Det er nemt at falde i fælden og tro, at du tilbyder præcis det samme som alle andre.

Eller at de mennesker, som du sammenligner dig med, er langt mere attraktive kandidater til det job, du inderst inde går og ønsker dig.

Og det mest frustrerende er, at:

Arbejdsgiverne nogle gange også tror, at andre kandidater er et bedre match til jobbet, end du er!

For filan da!

Det er jo ikke godt, for så bliver du ikke kaldt til samtale!

For at undgå at du bliver fravalgt allerede ved gennemlæsningen af ansøgningerne, er det op til dig at skære alle dine fortræffeligheder ud i pap, sådan at du adskiller dig fra andre jobsøgende.

På den måde eksploderer sandsynligheden for, at du bliver kaldt til samtale…

Og at du i sidste ende får jobbet!

Sådan skiller du dig ud fra de andre ansøgere

Der er to ting, jeg vil anbefale dig at gøre, hvis du vil skille dig ud fra mængden af jobsøgende.​​​​​​​

 
1. Vær fuldstændig klar på, hvad der gør dig unik
Du har – qua DEN DU ER og DET LIV, DU HAR LEVET – en helt unik gave, et helt specielt talent, nogle særlige faglige og personlige kompetencer, et enestående perspektiv og en original viden, som kun du har.

Det gør, at du løser dine arbejdsopgaver på en helt speciel måde, og at du kan noget særligt, som ingen andre kan.

Ja, du laver et stykke arbejde, som andre også kan udføre f.eks. ledersparring, content marketing eller hvad dit fagområde nu er.

Men den MÅDE, du løser opgaverne på, er ikke den samme.

Du har din helt unikke vinkel på, HVORDAN opgaverne skal udføres, virksomhedens udfordringer løses, og resultaterne skabes. 

Og netop derfor er, DEN DU ER, og DET DU KAN, interessant for de virksomheder, der er på jagt efter en ny medarbejder.

Problemet er bare, at din fine ansøgning forsvinder i bunken af ansøgninger, fordi du ikke har været i stand til at skille dig ud fra mængden.

Det skyldes ikke bare at andre kandidater kan det samme eller mere end dig, men snarere at du ikke er klar på, hvad din unikke gave, dit specielle talent og dine særlige kompetencer er!

Og det er DIN opgave at finde ud af!

​​​​​​​Og helst så hurtigt som muligt, hvis du gerne snart vil lande et job.​​​​​​​

Du er det bedste kort, du har på hånden.

Men det kræver, at du selv kan få øje på det!

For rekrutteringsteamet kender dig ikke, men kan kun se det, du præsenterer. Derfor kan de heller ikke se alt det gode, du har at bidrage med.

Med mindre du tydeligt viser det!

Så hvad er din unikke gave, dit specielle talent og dine særlige kompetencer?

 
2. Vær knivskarp på, hvad du tilbyder – og hvorfor din løsning er den eneste rigtige for virksomheden

Hvis du tror, at du tilbyder det samme som alle andre, er det fordi, du endnu ikke er helt skarp på:

  • HVORDAN du skaber værdi og resultater for virksomheden
  • HVORDAN det du tilbyder adskiller sig fra det, som andre kandidater tilbyder og
  • HVORFOR din løsning er den bedste (og eneste rigtige)

Og derfor kan du heller ikke gøre det ansættelsesudvalget klart, hvilke resultater du forventer at skabe.

Din ekspertviden og måde at løse arbejdsopgaverne på er guld værd, men for at du er i stand til at kommunikere det i en ansøgning eller til en jobsamtale, skal du selv være klar over, HVAD det præcist er, du tilbyder – og HVORFOR din løsning og din måde at gøre tingene på, er den eneste rigtige løsning for virksomheden.

Ellers kan du ikke overbevise virksomheden om at ansætte netop dig i jobbet.

Og så bliver det ikke dig, der får stillingen.

Men derimod den kandidat, der er i stand til at sætte ord på det.

AV!

Prøv at overveje, hvad dit særlige bidrag til virksomhedens resultatskabelse er, og hvorfor din løsning er den bedste (og eneste rigtige) for virksomheden?


Hvis vil have flere successtrategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: “7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt!”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her.


Kh

Benedicte

 

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

PPS: Hvis du kender nogen, der kan få gavn af dette blogindlæg, er du velkommen til at sende det videre.

 

Til skræk og advarsel! Gør IKKE som jeg gjorde, hvis du vil lykkes med din jobsøgning!

Jeg bringer hermed en ADVARSEL!

Hvis du vil lykkes med din jobsøgning, skal du IKKE gøre, som jeg gjorde dengang, jeg var ledig!

Hvad jeg i stedet vil anbefale dig at gøre, kommer jeg til om lidt, men først får du en lille anekdote fra mit liv, der viser, hvad du i hvert fald ikke skal gøre.

Det er sårbart at fortælle og ikke just noget, jeg er stolt af at indrømme. Men jeg håber, at min ærlighed kan forhindre dig i at begå den samme fejl.

Så her kommer min lille historie med de store konsekvenser…

Dengang jeg blev ledig, gik jeg straks i gang med at søge job. Jeg arbejdede målrettet og ihærdigt mod mit mål om at få et godt arbejde og forsøgte hele tiden at forbedre den måde, som jeg greb min jobsøgning an på.

Jeg tog imod alle de tips og strategier jeg fik fra Jobcentret, A-kassen og mit netværk og implementerede dem flittigt.

Nævn en jobsøgningsstrategi, og jeg havde implementeret den.

Jeg fik da også lavet et godt CV, skrevet nogle gode ansøgninger og fik taget en hel del uformelle kaffemøder osv. osv.

Men da det så alligevel ikke lykkedes for mig at få et job, blev jeg vred, skuffet og mega frustreret.

Jeg bebrejdede finanskrisen, dagpengesystemet og jobmarkedet (og nogle gange også de arbejdsgivere, der havde givet mig et afslag) for, at jeg stod uden job.

Det var ikke noget, jeg nødvendigvis talte højt om – andet end måske til min familie og nogle få nære venner – men i mit stille sind, var jeg virkelig frustreret.

Og jeg havde svært ved at give slip på tankerne om alle de ydre omstændigheder, der stod i vejen for, at jeg kunne lande et godt job.

Jeg begyndte at føle mig fastlåst og ude af stand til at ændre min situation.

Da jeg er født med et indædt fighterinstinkt, kæmpede jeg alligevel bravt videre.

Min løsning var at intensivere min jobsøgning og søge endnu flere jobs.

Men lige meget hjalp det.

Jeg kom til nogle samtaler, men der gik længere og længere tid imellem dem.

Og jeg var aldrig den, der i sidste ende fik jobbet.

Til sidst følte jeg mig helt magtesløs.

Jeg følte, at jeg ikke havde nogen som helst indflydelse på min jobsituation.

For det var jo op til virksomhederne, at afgøre om de ville ansætte mig eller ej.

Det begyndte efterhånden at føles som om, at min skæbne lå i arbejdsgivernes hænder.

Efter ét års ledighed var jeg i den grad sendt til tælling. Det føltes næsten som om, at verden var imod mig og prøvede at få mig ned med nakken.

Og til sidst var jeg ikke sikker på, at jeg kunne tage et eneste slag mere i bokseringen.

Jeg var træt og udmattet.

Og rigtig ked af det!

Og det blev mit wake-up-call.

For hvad jeg indtil dette tidspunkt ikke var klar over var, at den måde jeg anskuede verden på rent faktisk spændte ben for mig i min jobsøgning og puttede mig i en offerrolle.

Når jeg ytrede mine frustrationer til venner og familie – eller jeg inde i mit hoved bandede over finanskrisen, dagpengesystemet, jobmarkedet eller arbejdsgiverne – fralagde jeg mig i selvsamme sekund ubevidst ansvaret for min jobsituation.

Jeg kom i stedet indirekte til at føre ansvaret for min manglende jobsucces over på andre mennesker, institutioner og systemer, som jeg ikke havde nogen som helst indflydelse på!

JA, jeg hoppede med begge ben direkte ind i offerrollen!

Jeg håbede (ja, måske ligefrem forventede), at ”nogen eller noget” udefrakommende (et job, en person eller en systemændring) skulle komme og ændre min situation, så jeg kunne få det job, jeg helt enormt higede efter.

Hvilket selvfølgelig ikke skete.

Jeg søgte stadig aktivt en masse stillinger. Men den offerrolle, jeg havde taget på mig som en stor tung dynejakke, gjorde mig handlingslammet og ude af stand til at finde ud af, HVORDAN jeg skulle komme ud af den ledighed, der havde bidt sig fast i knæhaserne på mig.

Jeg havde jo indirekte fået fortalt mig selv, at:

…. Jeg ikke kunne gøre noget anderledes og…

… at mit problem med at få et job skyldtes en masse ydre faktorer, og i hvert fald ikke havde noget med mig at gøre…

Og derfor kunne jeg ikke få øje på mine ”blind spots”, og hvad der i virkeligheden forhindrede mig i at lykkes.

Hvilket i store træk var MIG SELV!

Eller mere præcist: Min frygt for at lande i det forkerte job.

Og oven i det en selvtillid og et selvværd, der nok aldrig havde været 100% på plads, og som skrænkede yderligere ind i takt med, at min ledighedsperiode blev længere.

Og det havde alt sammen en altafgørende betydning for, hvordan jeg håndterede min jobsøgningsproces.

Ja, der var bestemt betingelser, der ikke umiddelbart var optimale, men fordi jeg fokuserede på, at det var noget udenfor mig selv, der var svaret på mine udfordringer, så kunne jeg ikke ændre mine indre og ydre jobsøgningsstrategier.

Og dét forværrede min situation og gjorde, at jeg blev hængende i ledighedskviksand længere, end det havde været nødvendigt.

Til sidst søgte jeg lettere desperat hjælp hos en coach, der kærligt hjalp mig til at indse, at jeg var nødt til at tage det fulde ansvar for min jobsituation, hvis jeg skulle være i stand til at ændre den. 

At jeg var nødt til at fokusere på det, jeg rent faktisk kunne påvirke og gøre noget ved – fremfor at fokusere på det, der ikke virkede.

Og skridt for skridt lærte jeg at tage det fulde ansvar for min jobsituation, og fik målrettet arbejdet mig ud af ledighed og fik et job.

Og det er den strategi, der siden har hjulpet mig med at få et fantastisk job og et arbejdsliv, som jeg elsker hver eneste dag.

Hvad du kan lære af min historie…

– hvis du altså vil!

Nu tænker du måske: ”Fint nok for dig, men hvad kan jeg bruge den fortælling til?”

Det skal jeg selvfølgelig nok fortælle dig.

For ser du…

Der findes to vidt forskellige måder eller strategier, som vi kan bruge til at håndtere vores ledighed og jobsøgningsproces på. Hvilken strategi vi anvender har altafgørende betydning for, HVOR HURTIGT vi lykkes med vores jobsøgning, og HVILKET JOB vi ender med at få.

Derfor er det vigtigt, at du kender de to strategier og forstår forskellen på dem, og at du samtidigt får kigget nøgtern og ærligt på, hvilken strategi du normalt benytter dig af.

Kun ved at blive bevidst om hvad du gør nu, kan du tage et aktivt valg og gøre noget andet end det du gør nu.

 

Men inden jeg fortæller om strategierne, vil jeg lige skynde mig at indskyde, at det her ikke handler om, at du skal slå sig selv oven i hovedet, fordi du måske har benyttet dig af en strategi, der ikke virker særlig hensigtsmæssigt, når det handler om at få et godt job.

Du har gjort dit bedste med den viden, indsigt og forståelse, som du har haft indtil nu, og det er nok!

I stedet gælder det at blive bevidst om, hvad der forhindrer dig i at lykkes, så du kan stoppe med at gøre det og i stedet gøre mere af det, der virker.

Så når du kigger på nedenstående tabel og prøver at finde ud af, hvilken strategi, du normalt benytter dig af, så kig på dig selv med kærlige øjne og uden fordømmelse, og overvej om det kan være en god idé, at du justerer din strategi.

Og så til strategierne…

Som mennesker har vi som udgangspunkt enten et EKSTERNT REFERENCEPUNKT eller et INTERNT REFERENCEPUNKT. Det repræsenterer vores syn på verden, livet og os selv, og fortæller noget om, hvordan vi håndterer de udfordringer, som vi står overfor i livet.

I tabellen nedenfor har skitseret hvad de to strategier indebærer i jobsøgningsøjemed:

Eksternt referencepunkt Internt referencepunkt
Du er overbevist om, at det er noget udenfor dig selv, der er årsagen til, at du ikke har et job. Du ved, at det er noget inde i dig, der er årsagen til, at du ikke lykkes med din jobsøgning
Du bruger meget tid og energi på at være frustreret og brokke dig over din jobmæssige situation, men gør ikke så meget for at ændre den – andet end at søge de stillinger, du skal Du accepterer, at du lige nu er ledig, men arbejder proaktivt og målrettet for at finde et godt job
Du føler, at det er fuldstændig ude af dine hænder, hvornår du får et job, og derfor arbejder du heller ikke så effektivt med din jobsøgning, som du kunne Du tager det fulde ansvar for at lykkes med din jobsøgning, og holder dig selv ansvarlig for at få skabt de nødvendige resultater
Fordi du mener, at det er noget udenfor dig selv, der er svaret på dine udfordringer, får du aldrig undersøgt, hvad der rent faktisk forhindrer dig i at lykkes. Og derfor får du ikke justeret din jobsøgningsstrategi, men bliver i stedet ved med at gøre det samme om og om igen – også selvom det ikke virker Du ved, at du kan lykkes bedre med din jobsøgning, hvis du justerer din indsats løbende
Du er reaktiv i din jobsøgning og din jobsøgningsstrategi består udelukkende af at søge opslåede stillinger. Du bliver i din komfortzone Du er proaktiv og planlægger, forbereder og tager konstant og målrettet action på din jobsøgning – også når det betyder, at du må bevæge dig udenfor din komfortzone
Når du oplever, at du ikke bliver kaldt til samtale (eller aldrig er den, der i sidste ende får jobbet), bliver du vred, skuffet og ked af det. I stedet for at finde ud af, hvad der så skal til for at du lykkes, spiller du Sudoku, vasker tøj, rydder op eller taler med veninderne over telefonen. Hvis du oplever, at du ikke kommer til samtale (eller aldrig er den, der i sidste ende får jobbet), kigger du på:

a. Hvordan du kan ændre dig, så du vil lykkes bedre

b. Hvordan du kan lykkes bedre med din jobsøgning ved at arbejde med hvad du tænker, siger og gør i din jobsøgningsproces

Du håber og drømmer om et godt job, men fordi du har taget offerrollen på dig, er du afventende og tager begrænset action Du insisterer på at lykkes, og nægter at tage offerrollen på dig. Du ved, at det er op til dig, at få tingene til at ske.

 

(Den opmærksomme læser har på nuværende tidspunkt sandsynligvis bemærket, at jeg havde et eksternt referencepunkt i begyndelsen af min jobsøgning, men at jeg gradvist blev bedre til at tænke og agere fra et internt referencepunkt).

Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, hvilken strategi der fører til de bedste resultater?

Yes, det er den interne referencepunkt!  Verdens mest succesfulde mennesker har alle et internt referencepunkt, og det gør dem handlekraftige og i stand til at opnå de mest fantastiske resultater.

Og sandheden er, at de fleste af os kan blive bedre til at fokusere på, HVAD VI SELV KAN GØRE ANDERLEDES FOR AT LYKKES og dermed lave det mentale skift, som vi har brug for, for at vi kan træffe gode valg for os selv og lykkes bedre. 

Og det gælder selvfølgelig også mig selv. Selvom jeg lærte lektien for en del år siden, kan jeg stadig have brug for at huske mig selv på at have et internt referencepunkt.

Det er den måde at tænke på, der gør os i stand til at transformere vores overbevisninger, vaner og adfærd, så vi kan lande et fantastisk job og få et vidunderligt arbejdsliv.

Så prøv engang at lægge mærke til hvordan du anskuer verden? Benytter du dig primært af et internt referencepunkt eller et eksternt referencepunkt?

Hvad er 3 ting du kan gøre lige nu for at øve dig i at have et internt referencepunkt?

Hvis vil have flere successtrategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: 7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her. 

Kh

Benedicte

 

PS: Vidste du, at jeg på LinkedIn deler endnu flere tips og strategier til at lykkes med din jobsøgning? Du er velkommen til at følge eller connecte med mig på LinkedIn, så du altid får den seneste nye successtrategi, der hjælper dig med at lande drømmejobbet. Du finder min profil her:https://www.linkedin.com/in/benedicte-hey-mogensen/

 

 

Hvis du læser dette, vil du om 3-5 minutter have et kæmpe forspring i forhold til andre jobsøgere!

​​​​​​​Jeg har noget VIRKELIG interessant at dele med dig. 

Faktisk er jeg temmelig sikker på, at denne information vil få dig til at falde ned af stolen.
 
Eller som minimum få dig til at udbryde: ”Gisp!”
 
Selv tabte jeg (næsten) kæben og udbrød ”Holey Moley”, da jeg hørte det.
 
Og det på trods af at jeg til dagligt arbejder med det her.
 
Er du klar?
 
Her kommer den meget vigtige information, der – hvis du bruger den til din fordel – kan give dig et kæmpe forspring i din jobsøgning, nemlig at:
 
 
96-98% af det du gør, er styret af din underbevidsthed.
 
 
”Nåh, er det bare det?” Tænker du måske?
 
Men lad mig prøve at forklare, hvorfor denne information er så vigtig.
 
96-98% af det du gør, er styret af din underbevidsthed.
 
Det betyder, at næsten alt det du gør i løbet af én dag, gør du pr. automatik.
 
Du kender det sikkert godt.
 
Du tænker sikkert ikke særligt meget over det med at børste tænder, tage tøj på, smøre madpakker, vaske tøj, rydde op osv.
 
Og det er jo egentlig meget praktisk, for det sparer dig både tid og energi og gør, at du undgår informationsoverload.
 
Men det vilde er, at det også indikerer, at:
 
Langt det meste af det, du gør som jobsøgende med stor sandsynlighed er noget, du gør pr. automatik!
 
(Eller selvfølgelig ikke dig, men helt sikkert de andre jobsøgende. Eller…?)
 
Så i stedet for at det er dig, der sidder i førersædet og bestemmer, hvordan din jobsøgning skal foregå, så er det din underbevidsthed, der (det meste af tiden) styrer, hvordan du planlægger og eksekverer på din jobsøgning.
 
 
Det vil sige:
 
  • Hvordan du søger job, altså hvilke jobsøgningsstrategier du benytter dig af…
  • Hvilke stillinger du søger – og i hvilke virksomheder…
  • Hvordan du skriver ansøgninger
  • Hvad du skriver i dine ansøgninger
  • Hvad du siger til samtalen
  • Hvordan du reagerer, når du bliver udfordret af ansættelsesudvalget…
  • Hvordan du håndterer de ups and downs, der uundgåeligt er i jobsøgningsprocessen
  • Osv., osv…
 
Og det er fordi:
 
Din underbevidsthed er dit indre styresystem, der styrer hvad du tænker, sige og gør.
 
Det er her dine personlige overbevisninger om HVEM DU ER, HVAD DU KAN og hvad DINE MULIGHEDER ER, ligger lagret.
 
Og det er her, at DINE VANER OG MÅDER AT GØRE TINGENE PÅ er blevet gemt.

Og det er det, der i meget høj grad bestemmer:

  • Om du tør gå efter drømmejobbet – eller om du går i en stor bue udenom, fordi du ikke tror, det er muligt for dig at få det job
  • din evne til at lede dig selv i hverdagen og få mest mulig ud af den tid og energi, du har til rådighed
  • om du er proaktiv og målrettet i din jobsøgning – eller om du er reaktiv og afventende
  • hvor modig du er – og hvor villig du er til at gå udenfor din komfortzone 
  • om du tør være dig selv fuldt ud, når du skriver ansøgninger og går til samtaler
  • Om du saboterer din jobsøgningsindsats ved at underspille dig selv og gøre dig selv mindre end du i virkeligheden er
  • hvordan du behandler dig selv i jobsøgningsprocessen 
  • om du kan få øje på de mange forskellige jobmuligheder, der rent faktisk er
… og derfor har din underbevidsthed i sidste ende altafgørende betydning for, hvor hurtigt du kommer i arbejde!
 
Og om du får et fantastisk job.
 
Eller om du ender i et job, der slet ikke er dig.
 
Puha ja, det kan være lidt overvældende at kapere.
 

Den gode nyhed er, at du kan træne din underbevidsthed til at støtte dig i din jobsøgning.

 

Ja, det tager måske lidt tid og kræver lidt øvelse – især hvis du er vant til at tænke mange negative tanker.
 
Men lidt efter lidt er det muligt at:
 
  • Justere dine overbevisninger, så de er mere positive end negative
  • Justere dit eget selvbillede af HVEM DU ER, HVAD DU KAN og HVAD DER ER MULIGT FOR DIG
  • Inkorporere gode vaner og rutiner, der støtter dig i din jobsøgning
Og så er det pludselig, at du kan begynde at få fodfæste og bevæge dig ud af ledighedskviksandet.
 
Men hvad gør du så, hvis du har på fornemmelsen at din underbevidsthed modarbejder den indsats du lægger i din jobsøgning?
 
Et godt sted at starte er ved at kigge på dine overbevisninger og de historier, du fortæller om dig selv, efter i sømmene.
 
Har du lavet mindsetøvelsen på s. 15-16 i min gratis e-bog: 7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt?

(Hvis du endnu ikke har hentet e-bogen, kan du gøre det lige her!)

Altså ikke bare læst og forstået den med hovedet?
 
Har du rent faktisk sat dig ned og lavet øvelsen?
 
Og ikke bare tænkt over den, men skrevet det ned på papir?
 
Hvis ikke, så vil jeg stærkt anbefale dig at gøre det NU!
 
Eller i det mindste så hurtigt som muligt.
 
For det er ét af de bedste og mest værdifulde værktøjer, jeg kan give dig, fordi det netop hjælper dig med at begynde at justere din måde at tænke på, så du kan lykkes med at få det fantastiske job, du fortjener.
 
Og et lille tip…
 
Hvis du vil have det fulde udbytte af øvelsen, vil jeg anbefale dig at sætte dig et stille sted med en kop te og et par tændte stearinlys, og give dig god tid til at svare på spørgsmålene. Skriv dine refleksioner ned i enten en pæn notesbog eller på din computer.
 
Og vær tålmodig med dig selv.
 
Forvent ikke at dit mindset ændrer sig 180 grader lige efter, du har lavet øvelsen. Det tager tid at etablere nye tankemønstre, hvis du i lang tid har haft tendens til negative tanker.
 
Og nogle gange kan det også være nødvendigt med noget coaching for at du virkelig kan få etableret et støttende mindset og en jobsøgningsadfærd, der giver dig de resultater, som du ønsker.
 
Men start med øvelsen og se hvor langt den bringer dig.

Og
ros dig selv for at tage dig selv alvorligt nok til at begynde at arbejde med det der sker inde i dig som jobsøgende. Som jeg før har skrevet, så falder de ydre omstændigheder på plads når vi får styr på det indre.
For når du ændrer din måde at tænke og dit syn på det der sker i din jobsøgning, og du samtidig justerer din adfærd, så vil dine resultater også ændre sig til det bedre!
 
Men som alt andet, så virker det kun, hvis du rent faktisk laver øvelsen og implementerer det, du har lært.
 
Så hvis du virkelig vil lykkes – og det tror jeg, at du vil, når du læser med her – så start nu.
 
Du vil ikke fortryde det
 
Kh
 
 
Benedicte
 
PS: Hvis du gerne vil have mindsetøvelsen og andre strategier til at lykkes med din jobsøgning, kan du downloade e-bogen: 7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt. Den koster ikke en krone; kun din e-mailadresse. Hvis du er interesseret finder du den lige her!
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jobsøgningen bliver ikke nemmere i 2018. Med mindre…

 

Jobsøgningen bliver ikke nemmere i 2018 end den var i 2017.

 

Jeg siger det ikke for at være en lyseslukker.
 
Nej, slet ikke.
 
Og jeg siger det heller ikke for at ødelægge dit gode humør.
 
Eller for at du skal miste håbet om, at det gode job er lige om hjørnet.
 
Tvært imod.
 
Jeg siger det kun, for at du IKKE kommer til at sidde fast i ledighed lige så længe, som jeg selv gjorde dengang, jeg var ledig.
 
Eller lige så længe som nogle af mine klienter har gjort.
 
For det er ikke sjovt.
 
Og jeg håber, at dette blogopslag kan spare dig fra nogle dyrekøbte lærepenge!
 
For sagen er den, at jobsøgningen ikke bliver nemmere i år… Med mindre…
 
 At du har en RIGTIG GOD PLAN for, HVORDAN du vil lande et job i 2018!
 
Men inden du tænker: ”I got it; jeg skal bare lave en plan” og haster videre, så vil jeg stærkt anbefale dig at læse dette blogindlæg færdigt.
 
For jeg taler ikke bare om en plan, der hedder:
 
… Jeg skal søge så mange job som muligt i 2018. Eller…
 
… Jeg skal have alle de kaffemøder med mit netværk, jeg kan, ligegyldigt med hvem det er. Eller…
 
… Jeg skal deltage på tre karrieremesser
 
…. Og fem fagmesser
 
… Og…
 
Jeg tror, du har fanget, hvad jeg mener, ik´?
 
Ja, det er sandt, at jobansøgninger og kaffemøder med stor sandsynlighed bliver en del af planen… Og måske også diverse messer.
 
Men hvis du virkelig vil lande et godt job så hurtigt som muligt, er det desværre ikke altid kun nok at fokusere på de forskellige åbenlyse jobsøgningsaktiviteter.
  
Problemet er nemlig ikke altid, at ”der ikke er nogen job derude”.
 
WHAT??!
 
Ja, det lyder måske fuldstændig hen i vejret, men ikke desto mindre er det sandt.
 
For det jeg ofte ser stå i vejen mellem den jobsøgende og det gode job, er at ”det indre” ikke er helt på plads.
 
At det personlige fundament ikke er helt så stærkt, som det kunne være!
 
Lad mig forklare:
 
Hvis du som jobsøgende inderst inde:
 
  • ikke tror, at det ikke er muligt for dig at få et helt fantastisk job og arbejdsliv…
  • ikke tror på, at du kan få det job, du er ved at søge…
  • tvivler på, om du kan løfte det job, du sidder til samtale på eller…
  • ikke er helt tilfreds med, hvem du er, og hvad du har at tilbyde (og virkelig værdsætter dig selv og din kunnen).
Så afspejler det sig i dine ansøgninger, dine jobsamtaler og den måde, du går til din jobsøgning på!
 
Du vil have begrænset gennemslagskraft, fordi du ikke føler dig helt god nok, som du er, og fordi du tvivler på, at du kan få det job, du virkelig gerne vil have.
 

Og derfor vil du:

  • have svært ved at skrive suveræne ansøgninger, der får dig til samtaler og…
  • have svært ved at sælge dig selv ind til de jobsamtaler, du kommer til. Hvis du ikke tror på, at du er den bedst egnede kandidat, så vil ansættelsesudvalget heller ikke tro på det. Og hvis du inderst ikke tror på, at du får jobbet, så vil du heller ikke få det.

Og derudover vil du sandsynligvis også være meget forsigtig i din måde at gå til din jobsøgning på. Du vil have tendens til at blive i din komfortzone og være afventende og reaktiv, ligesom du i høj grad vil satse på traditionelle jobsøgningsmetoder.

Også selvom du inderst inde godt ved, at det er en god idé at være proaktiv og gå ”all-in” og gøre det, der skal til for at lande det job, du inderst inde drømmer om.

Og derfor bliver det ikke dig, der får verdens bedste job!
 
Eller bare et job.
​​
For sagen er den, at vi aldrig kan præstere bedre end vores eget selvbillede er.​​​​​​​

 

 Hvis vi ikke føler, at vi er dygtige og kompetente og har noget virkelig unikt og godt at tilbyde, så kan vi heller ikke kunne overbevise andre om det!
 
Eller hvis vi ikke føler os værdige til at få det job, vi drømmer om, så får vi det heller ikke!
 
Selv en lille tvivl på dig selv og din mulighed for at lande et godt job kan sabotere din chance for at få netop det.
 
For hvad enten vi vil det eller ej, så styrer vores indre billede af, hvem vi er, og hvad vi kan, nemlig både vores tanker og adfærd.
 
Det vil sige, hvad vi tænker, siger og gør!
 
Altid.
 
Også når vi er jobsøgende og skriver ansøgninger og går til jobsamtaler.
 
Hvis vi har et negativt billede af os selv, vores evner og vores kompetencer (eller af vores jobmuligheder), så er det også det, vi kommer til at vise, når vi skriver ansøgninger og går til jobsamtaler. Det vil være synligt i det vi SKRIVER, det vi SIGER og i vores KROPSSPROG.
 
Også selvom vi forsøger at virke selvsikre og virke som om, vi har tjek på tingene og sagtens kan klare jobbet!
 
Og derfor vil vi gang på gang opleve, at vi ikke er den, der i sidste ende løber med jobbet.
 
Hvis vi derimod er tilfredse med, hvem vi er, hvad vi kan, og vi er overbeviste om, at vi nok snart skal lande et vidunderligt job, så er det også meget ofte det, der sker.
 
Og derfor vil jeg stærkt anbefale dig, at du bruger tid på at styrke troen på dig selv og dine muligheder ved siden af din jobsøgning.
 
At du arbejder med at forstærke dit personlige fundament, så du går ind i din jobsøgning med mere selvtillid og selvværd.
 
Sådan så du snart kan få det skønne job, du fortjener!
  

Nu spørger du så måske dig selv om, hvordan du egentlig kan vide, OM dit personlige fundament er i orden?

Og det skal jeg sige dig.
 
Det finder du ud af ved at kigge på, hvordan du håndterer din jobsøgningsproces i hverdagen.
 
For hånden på hjertet og vær nu ærlig.
 
Måske kender du til det hermed at:
 
bakse med ansøgningerne i dagevis, fordi du har svært ved at sætte ord på dine kompetencer og forklare, hvad du bidrager med – og dermed vise, hvorfor netop du skal kaldes til samtale
 
mangle gennemslagskraft ved jobsamtalerne og have svært ved at overbevise virksomhederne om, at netop du er den rette til jobbet.
 
mangle modet til at stå 100% ved dig selv, dine behov og ønsker. Og at vise hvem du VIRKELIG er – både de stærke og mindre stærke sider
 
blive i din komfortzone og udsætte de vanskelige ting i din jobsøgning: et svært opkald, en uopfordret ansøgning til drømmevirksomheden, et opslag på LinkedIn eller [fyld selv ind med hvad du gang på gang udskyder].
 
mangle modet til at gå til at gå efter drømmejobbet. Og derfor søger du i stedet den type jobs, du regner med, at du kan få. Også selvom du godt ved, at du ikke vil trives i det job
 
…. At du har travlt… bare ikke med det rigtige, nemlig det der vil give dig et fantastisk job. (Og nej! At bekymre sig om hvor, hvornår og hvordan du får et job er ikke en jobsøgningsaktivitet).
 
Kan du genkende dig selv i én eller flere af disse scenarier?
 
Hvis ja, så fortvivl ikke.

For du kan sagtens styrke dit personlige fundament og dermed øge chancen for, at du hurtigt lykkes med din jobsøgning.

Første skridt er, at blive bevidst om, hvad der helt præcist forhindrer dig i at lande et godt job, og finde frem til om det eventuelt har noget med dit personlige fundament at gøre.
 
Hvis det er tilfældet, er næste skridt at få planlagt, hvordan du vil få styrket dit personlige fundament, så du kan lande et skønt job så hurtigt som muligt!
 
Sidst men ikke mindst, skal du selvfølgelig også kigge nærmere på, hvilke jobsøgningsstrategier, du vil benytte dig af.
 
Tilsammen vil det blive din plan for at lande et formidabelt job i 2018.
 
Hvis vil have flere strategier til at lande drømmejobbet, kan du downloade e-bogen: 7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning. Og de 3 altafgørende nøgler til at lande ønskejobbet hurtigere end du troede var muligt”. Den koster ikke en krone – kun din e-mailadresse. Du kan få fat i e-bogen ved at klikke lige her. 

 

Kh
 
Benedicte
 
 

 

Det her er det bedste, du kan gøre, hvis din jobsøgning indtil nu ikke har resulteret i et job!

Hånden på hjertet.

Hvordan står det til med din jobsøgning?

Jeg ved, at det kan være ømtåleligt at svare på, men prøv at hænge på, for det er et spørgsmål, der virkelig kan hjælpe dig med at lykkes med din jobsøgning.

Sådan, at du kan få et rigtig skønt job i 2018.

Så…

Hvordan går det med jobsøgningen?

Har du taget temperaturen på den for nylig?

Går det, som du ønsker?

  • Får du skrevet nogle gode ansøgninger?
  • Kommer du til jobsamtaler?
  • Går jobsamtalerne godt?
  • Og har du landet et (godt) job?

Hvis du læser dette blogindlæg, er der stor sandsynlighed for, at:

1. din jobsøgning ikke går helt, som du ønsker, og at du derfor…
2. endnu ikke er lykkedes med at lande et job

Ellers var der jo ingen grund til at læse med her.

 

Spørgsmålet er, hvad du vælger at gøre, hvis din jobsøgning ikke fungerer som den skal, og at du – på trods af en ihærdig indsats – stadig ikke har fået arbejde?

 

Overordnet set, har du to muligheder:

1. Du kan blive ved med at gøre, som du hele tiden har gjort.

Bortset fra at du måske vælger at skrue op for intensiteten og søge flere jobs, tage flere kaffemøder med dit netværk og at perfektionere dine ansøgninger endnu mere i håb om, at det er det, der skal til for, at du lykkes.

Det vil sige, at du prøver hårdere og mere intenst at knokle dig ud af ledighed. Eller..


2. Du kan vælge at stoppe op og kigge din jobsøgning efter i sømmene, og se om der er noget, du kan gøre anderledes for at få et arbejde
.

Hvis du gør det, vil du finde ud af, hvorfor din jobsøgning endnu ikke er lykkedes, og hvad du skal gøre i stedet for, at du kan få et godt job.Og den viden er guld værd for den giver dig mulighed for at genstarte din jobsøgning, og gøre det, der virker.

En måde at blive lidt klogere på din jobsøgning, er ved at tage min ultra korte ”Er-mit-fundament-i-orden-?”-test.

 

Hvad det er for en test, fortæller jeg om lige om lidt.

Men først har jeg lyst til at spørge dig om, hvad tror du, at de fleste jobsøgende vælger at gøre?

Ja, du har ret.

De fleste jobsøgende vælger at forsøge at knokle sig ud af ledighed.

Rigtig mange af de jobsøgende jeg møder lægger et umenneskeligt pres på sig selv for at lykkes med deres jobsøgning. De sprøjter ansøgninger ud, bruger deres netværk og gør i det hele taget alt hvad de kan for at få et job.

Og bevares!

Det er rigtig vigtigt, at tage action!

Det er jeg stor fortaler for!

Så klap dig selv på skulderen for din store indsats og ros dig selv for de resultater, du har opnået indtil nu!

Også selvom du ikke har nået dit ultimative mål om at lande et godt job!

Men hvad det er vigtigt at være opmærksom på – og som rigtig mange misser – er, at en til tider febrilsk tilstand af at handle, handle, handle, ikke kan kompensere for:

1. Den indre modstand du føler, hvis du søger et job, du af den ene eller anden grund egentlig ikke har lyst til

2. Din manglende tro på at du kan løfte det job, du går efter

3. Hvis du inderst inde ikke tror på, at det bliver dig, der løber med jobbet

4. Hvis du ikke er tilfreds med, hvem du er, og det du har at tilbyde

5. Eller hvis du generelt ikke tror, at det er muligt for dig at lande et (godt) job

 

Og det er ikke nødvendigvis en super tydelig følelse eller noget, du er bevidst om.

Selv en lille tvivl på dig selv og dine muligheder eller en lille modstand mod at tage en specifik type job, kan være nok til at sabotere din indsats og alt det arbejde, du lægger i din jobsøgning.

En potentiel arbejdsgiver mærker nemlig TYDELIGT, hvis det er sådan, du har det.

Lige meget hvor meget du forsøger at tage den positive hat på og prøver at overbevise ansættelsesudvalget om, at du SÅ gerne vil have jobbet.

Og derfor vil du blive fravalgt til stillingen – enten allerede ved gennemlæsningen af dit CV og din ansøgning – eller allersenest når du kommer til samtale.

Og det kan være årsagen til afslagene, og at din jobsøgning er trukket i langdrag.

 

Så hvis du lige nu synes, at du ikke opnår de ønskede resultater med din jobsøgning, vil jeg anbefale dig at tage min ”Er-mit-fundament-i-orden-?”-test.

For den kan give dig et fingerpeg, om det er en god idé at gøre noget indre arbejde ved siden af din jobsøgning.

Eller måske endda før du overhovedet søger flere jobs!

 

For sagen er den, at…

Du kan sende ansøgninger til, du er blå i hovedet.

Og du kan gå til hundredevis af samtaler, hvis du skulle være så heldig.

Men det bliver bare ikke blive dig, der får jobbet, hvis du tvivler på dig selv og din chance for at få et godt job.

Det samme gælder, hvis du ikke er tilfreds med, hvem du er, og det du kan tilbyde, og hvis du inderst inde slet ikke ønsker det job, du søger.

 

Ja, jeg ved godt, at det ikke er sjovt at høre.

Specielt når du gør alt, hvad du kan for at komme ud af ledighedskøen og få et arbejde.

Og jeg taler overhovedet ikke fra et arrogant og ophøjet sted for det her var præcis, hvad der skete for mig, da jeg var ledig – og det som jeg også ofte ser ske for mine klienter.

Så hvis du har lyst så prøv en gang at stoppe op og tag testen.

Er du klar?

Her kommer den.

 

Er-mit-fundament-i-orden-?”-testen:

1. Er det job (eller den type jobs), du søger rigtigt for dig?

Er det et job, der får dit hjerte til at banke? Er det et arbejde, du synes er sjovt og spændende og som hver eneste dag, vil gøre dig glad?

Eller føles det forkert at søge jobbet, og gør du det kun, fordi du føler, du skal?

Det er vigtigt, at du fokuserer din indsats og søger de job, du virkelig gerne vil have og undgår at søge dem, du på forhånd ved, ikke er rigtige for dig.

Du kan nemlig IKKE overbevise en potentiel arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet, hvis du ikke kan vise, at du brænder for det, du skal lave. Det vil vise sig tydeligt i både dine ansøgninger og jobsamtaler, og du vil derfor blive fravalgt til fordel for en, der synes, det er det mest fantastiske job.

 

2. Er du overbevist om, at du kan løfte jobbet?

Har du tillid til, at du kan løse opgaverne? Og føler du dig overbevist om, at du kan bære ansvaret og gøre det, jobbet kræver?

Eller tvivler du på, om du er dygtig nok til det job, du er ved at søge?

Tænker du ”Ej, den og den opgave, er jeg ikke sikker på, at jeg kan finde ud af”?

 Eller måske tænker du: ”Puha, det lyder altså lidt svært og udfordrende – det ved jeg ikke, hvordan jeg gør”.

Hvis du tvivler på, at du kan udføre opgaverne på en god effektiv måde, og om du kan leve op til forventningerne, vil det vise sig i både ansøgning og til jobsamtalerne.

Du vil ubevidst komme til at signalere, at du er usikker på, om du kan lykkes i jobbet, og derfor vil du komme til at fremstå som en mindre attraktiv kandidat til stillingen.

 

3. Tror du helt ind i sjælen på, at det arbejde kan blive dit?

Føler du, at du har en masse at tilbyde, og at du er den helt rette til jobbet? Tænker du, at du er lige præcis den vigtige brik til puslespillet, som virksomheden mangler?

Er du overbevist om, at du har fortjent et rigtig godt job og et fantastisk arbejdsliv?

Ja, så er der en god chance for, at virksomheden tænker, at lige præcis du er den helt rigtige til jobbet (forudsat, at du har de rigtige kompetencer), og at de vælger at ansætte dig.

Hvis du der imod ikke er tilfreds med, hvem du er, hvad du har at tilbyde, eller hvis du inderst inde tror, at det ikke bliver dig, der løber med jobbet, så sender du automatisk et signal til ansættelsesudvalget om, at de ikke skal vælge dig til jobbet.

Puha, det er jo nok ikke lige det du ønsker…!

Jeg ved godt, at testen er enkel, men ikke desto mindre er det en god idé at stille sig selv disse spørgsmål løbende og hver eneste gang, du overvejer at søge et bestemt job.

Og nu er det interessante: Hvad viste testen dig?

Svarede du et stort rungende ja med en dyb indre ro til alle 3 spørgsmål?

 

Hvis ja, så er du rigtig godt på vej, og du skal bare fortsætte med at tage action på drømmejobbet.

Hvis du derimod svarede ”Nej”, ”Næææhhh”, ”Tjaahh” eller noget i den stil til ét eller flere spørgsmål, så fortvivl ikke.

Det er bestemt ikke sådan, at du ikke vil lande et job på et eller andet tidspunkt.


Men hvis du gerne vil speede processen op (og være sikker på, at du får et godt job), vil jeg anbefale dig, at du gør følgende:

 

1. Find dit unikke talent og dine helt særlige kompetencer

Når du kender dit talent og dine helt unikke kompetencer, vil din selvtillid stige markant, og du vil ikke længere være i tvivl om, du kan løfte jobbet.

Samtidig ligger der en masse vigtig information gemt her, for det vi er gode til og som falder os naturligt, er også ofte det, vi synes er hamrende sjovt. Du finder derfor samtidig en vigtig brik til spore dig ind på, hvad dit drømmejob er ved at finde frem til dit særlige talent og unikke kompetencer.

 

2. Bliv skarp på hvad dit drømmejob er

Næste trin er at finde ud af, hvad du er passioneret omkring, hvad vil du VIRKELIG gerne arbejde med, og hvordan de optimale arbejdsrammer ser ud for dig.

Det er nemlig det næste vigtige clue i forhold til at finde ud af, hvad dit drømmejob er.

Når du sammenholder det, du fandt frem til i trin 1 med det, du fandt frem til i trin 2, er det muligt for dig, at definere hvad dit ønskejob er.

Når du ved, hvilket job der er rigtigt for dig, kan du gå målrettet efter det, og du vil meget nemmere være i stand til at overbevise en arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet.

 

3. Juster dit mindset til jobsucces

At få styr på dit mindset er noget af det vigtigste, du kan bruge tid på. Faktisk har forskere fundet frem til, at vores mindset har større betydning for vores succes end vores intelligens! Tankevækkende, ik’?

Dit mindset styrer, hvordan du ser dig selv, dine kompetencer og dine muligheder for at få et job, du er glad for.

Hvis du går og fortæller dig selv historier om, at du ikke er god nok, som du er eller at der er noget, du ikke kan finde ud af, så vil det kraftigt underminere din selvtillid.

Og det vil ansættelsesudvalget straks mærke, og de vil ansætte en anden i jobbet.

Men bare rolig. Det er muligt for dig, at justere dit mindset, så det støtter dig i stedet for at sabotere din indsats.

Det har jeg skrevet mere om i min gratis e-bog, som du finder linket til nedenfor.

Ja, det kræver en indsats (og også nogle gange en investering) at gøre dette indre arbejde, men det gør også din jobsøgning langt sjovere og mere effektfuld! Garanteret!

Og så vil du pludselig være meget nærmere drømmejobbet!

Kh

Benedicte

PS: Hvis du vil lære mere om, hvad du kan gøre for at lykkes endnu bedre med din jobsøgning, og det kan du læse mere om i min gratis e-bog: ”7 jobsøgningsmyter, der (måske) spænder ben for dig i din jobsøgning”, som du kan finde her. E-bogen koster ikke en krone (kun din e-mailadresse).

Smadrer din perfektionisme din mulighed for at have et fantastisk arbejdsliv?

Kender du det her med at gerne ville gøre det rigtigt godt i dit arbejdsliv?

Det er supervigtigt for dig, at altid levere et godt stykke arbejde, som hverken din chef, dine kollegaer eller andre nøglepersoner kan sætte en finger på? 

Eller det her med, at du gang på gang melder dig til at tage dig af de opgaver, som ingen andre frivilligt melder sig til, fordi du tænker “Nogen skal jo løse dem”…?

Eller måske kender du det her med at holde dig selv tilbage på et møde og ikke sige, hvad du tænker og mener, fordi du tænker “Ej, hvis det var så genialt, så var der nok nogen andre, der havde sagt det…”?

Eller hvis du er jobsøgende, så kender du måske det her med at følge alle anvisninger og gode råd til punkt og prikke (også selvom det ikke giver det ønskede resultat)?

Hvis du kan genkende dig selv i én eller flere af disse scenarier, er der en stor chance for, at der er en indre perfektionist gemt i dig.

Og at du har tendens til at falde i perfektionistfælden!

Perfektionistfælden er der, hvor du altid forsøger sige og gøre det helt rigtige.

Sådan at alle vil sige, at du er en dygtig og engageret medarbejder.

Eller at du gør alt, hvad du kan for at få et job.

Mange kvinder – måske ikke dig, der læser det her – men mange kvinder sætter en stor ære i at forsøge at gøre alting godt og ordentligt. Hvilket i virkeligheden betyder perfekt.

Det gjorde jeg også i mange år indtil jeg begyndte at gå på afvænning for min perfektionisme.

Og selv den dag i dag, skal jeg stadig øve mig på at give slip på den.

For ved du, at:

Din hang til perfektionisme kan være med til at sabotere og ødelægge din mulighed for at lykkes på jobbet og have et fantastisk arbejdsliv. Og som jobsøgende, kan perfektionisme helt afspore den jobsøgningsproces, der lige nu er dit arbejde.

 

Hvis du har tendens til perfektionisme, vil det nemlig ofte resultere i, at du:

… bruger rigtig lang tid (og meget energi) på at løse hver eneste af dine arbejdsopgaver – hvilket samlet set gør det svært for dig at nå alt dit arbejde

… har travlt med det forkerte, fordi du fokuserer på at være vellidt af din chef, dine kollegaer eller… [fyld selv ind hvem det er for dig]. Derfor glemmer du at holde 100% fokus på at løse de opgaver og nå de mål, som du rent faktisk bliver vurderet på (ja, jeg håber, at du har klare mål!)

… holder dig tilbage fra at spørge om støtte, hjælp, sparring og feedback i frygt for at virke som én, der ikke har styr på dit arbejde 

… blokerer din egen kreativitet, så dit arbejde kun bliver halvt så godt, som det ellers kunne blive

… er længe om at træffe beslutninger, fordi du ubevidst frygter, at du vil tage den forkerte beslutning

… har svært ved at få startet på et projekt – eller afsluttet og færdigimplementeret det – fordi alt helst skal være heeeelt rigtigt og køre 100% perfekt

Hvis det er tilfældet, så lykkes du sandsynligvis ikke så godt på jobbet og i dit arbejdsliv, som du rent faktisk kunne! 

Den gode nyhed er, at det betyder, at der ligger en endnu større kapacitet gemt i dig.

Og at du kan komme til at lykkes endnu bedre end du gør i i dag.

Uden at du skal arbejde flere timer og bruge flere kræfter på det!

Snarere tværtimod!

 

For:

Det paradoksale er, at når du forsøger at gøre alting perfekt for kunne levere et godt stykke arbejde, så ender du sandsynligvis ofte med at gøre det stik modsatte. Perfektionisme forhindrer dig i at arbejde målrettet og effektivt og at skabe de nødvendige resultater.

 

Men perfektionisme er ikke kun problematisk, fordi det gør det svært for dig at lykkes i dit arbejdsliv.

Perfektionisme er også med til at ødelægge din arbejdsglæde og livsglæde.

Hvis du har en indre perfektionist gemt i dig, vil du nemlig have tendens til at:

…have tårnhøje forventninger til dig selv. Og når det ikke er muligt for dig at indfri forventningerne til dig selv, ender du sandsynligvis med at slå dig selv oven i hovedet med en god omgang selvhad over ikke at være nok. 

… knokle hele dagen. Og også ofte tage pauserne og aftentimerne i brug til at arbejde. Det giver et stresset arbejdsliv og meget lidt tid til at restituere, hvilket dræner dig for energi.

… se fejl eller opgaver, der ikke lykkes 100 % perfekt, som en mindre katastrofe og et udtryk for, at du ikke er dygtig til dit arbejde

… tage kritik personligt og føle, at der er noget galt med dig. Det kan fylde dig med svære følelser og magtesløshed

…bruge så lang tid og så meget energi på dit arbejde, at der ikke er meget tid og energi til at leve et godt privatliv. Det giver dårlig samvittighed, og gør det måske også svært at connecte med dem, som du holder af.

 

Og det vil uundgåeligt påvirke din (arbejds)glæde og din evne til at skabe work-life-balance!

Men hvad der tog mig noget tid (sådan virkelig) at indse er, at:

Ingen af os er perfekte eller gør tingene 100% perfekt hele tiden. Perfektionisme er en urealistisk standard, vi har sat for os selv, og som gør, at vi i større eller mindre grad altid stræber efter at sige og gøre det rigtige.

 

Problemet er faktisk IKKE, at vi ikke gør alting perfekt, men at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den den meget høje og ofte umulige standard, vi har sat for os selv.

 

Og at vi bruger denne urealistiske standard til at piske os selv rundt i hamsterhjulet og løbe stærkere og stærkere. Ofte med stress og manglende arbejdsglæde og livsglæde som konsekvens.

 

 

Så i stedet for at falde i perfektionistfælden, hvad kan du så gøre i denne uge for at skrue ned for din perfektionisme?

 

Mange kærlige og uperfekte hilsener fra

Benedicte